Privatøkonomi

Lars Rohde: Der kommer prisfald på boligmarkedet

Selv om boligmarkedet kommer i modvind, er der fortsat behov for indgreb, lyder det fra Nationalbanken.

Artiklens øverste billede
Boligmarkedet i København vil komme under et større pres end i resten af landet, lyder det fra Lars Rohde. Foto: Thomas Borberg

Det danske boligmarked er kommet i modvind, og med den modvind følger prisfald. Sådan lyder det fra Lars Rohde, der med titel af nationalbankdirektør står i spidsen for Nationalbanken, i et interview med Finans.

»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi får et prisfald på 5 pct., og for ejerlejligheder forventer vi et noget højere prisfald,« siger Lars Rohde, der påpeger, at det forventede prisfald skal ses i lyset af de seneste års udvikling, hvor priserne er steget med mere end 20 pct.

Forklaringen på, at man i Nationalbanken nu venter prisfald, skal findes i renteudviklingen. Renterne er steget markant i løbet af det første halve år, og det har givet modvind. Rentestigningerne i kombination med et fald i reallønnen har lagt en dæmper på boligkøbernes budgetter.

Nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Jens Dresling

Beregninger fra Realkredit Danmark viste for nylig, at den såkaldte afdragsbyrde, som er boligbyrden inklusive afdrag, har nået det højeste niveau nogensinde på markedet for ejerlejligheder i København. Altså et højere niveau end i tiden op til finanskrisen.

Samtidig har den rene boligbyrde på markedet for ejerlejligheder i København med hastige skridt nærmet sig toppen fra tiden inden finanskrisen.

»Der er ingen tvivl om, at markedet er mest anspændt i København. Det er vores forventning, at markedet vil falde med 5 pct. på landsplan, og at der vil være lidt højere prisfald i København. Specielt på ejerlejligheder,« siger Lars Rohde.

Selv om både boligbyrden og afdragsbyrden er på meget høje niveauer, er det ikke prisfald som under finanskrisen, der dermed er lagt op til i København, påpeger Lars Rohde.

»Det er altid svært at tale om størrelsesorden og dynamik, men vores forventning hænger sammen med, at vi ikke forventer en kraftig recession. Under finanskrisen oplevede vi ét af de største fald i bnp i nyere historie, og der var stigende arbejdsløshed. Vi forventer ikke den samme udvikling nu, og derfor forventer vi ikke prisfald af den samme størrelse,« siger Lars Rohde.

På trods af, at der ifølge Nationalbanken er udsigt til faldende priser, har det ikke fjernet behovet for mere regulering af boligmarkedet. Der er fortsat behov for de tiltag, som Nationalbanken tidligere har anbefalet. Det inkluderer bl.a. en begrænsning af afdragsfriheden.

»Der er behov for et opgør med den ret løse adgang til afdragsfrie lån. Sat på spidsen skal man kun have afdragsfrihed, hvis man ikke har brug for det. Det er lidt uforståeligt, at vi ikke kan få krav om det indført. Det vil være godt for både forbrugerbeskyttelsen og økonomiens robusthed. Der er nærmest en til en sammenhæng mellem boligmarkedet og tilbageslag i dansk økonomi,« siger Lars Rohde.

Anbefalingen om at gennemføre indgreb på boligmarkedet er blevet afvist af regeringen.

Hvordan er det at være nationalbankdirektør, når du råber det ud ad vinduet hele tiden, men ingen lytter til det?

»Jeg tror, at jeg i foråret sagde, at det aldrig er det rigtige tidspunkt med indgreb. Jeg kan godt blive lidt irriteret over det, men det hører med til jobbeskrivelsen,« siger Lars Rohde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.