F1-renten springer op over 1 pct.: »Det er ikke slut endnu«

F1-renterne rundede torsdag 1 pct. for første gang i 10 år. Det er det kontante resultat af, at ECB hæver sin styringsrente med 0,5 pct.-point. Det er 0,25 pct.-point mere, end de fleste analytikere regnede med.

F1-renten er dybt afhængig af centralbankerne, og de har siden nytår hævet renterne og signalerer yderligere forhøjelser. Det har haft store konsekvenser for F1-lånene, der i januar havde en rente på ca -0,2 pct. Onsdag rundede den altså 1.

Groft sagt fik en F1-låner 2.000 kr. i renteindtægt i januar for at låne 1 mio. kr. I dag skal han eller hun betale lidt over 10.000 kr. Det er en stigning på 12.000 kr. om året før skat.

»Det er ikke slut endnu,« konstaterer Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

»En rentestigning på 0,25 pct. var indregnet for F1-lånene, men ikke de sidste. Det er det, der sender F1-renterne opad,« siger Søren Kristensen.

Også F3-renterne kan få et nøk opad, men det er langt sværere at forudsige, hvordan lån med længere løbetid - som F5- og fastrentelån vil blive ramt. Renten på dem er afhængige af mange elementer - bl.a. forventninger og i høj grad den økonomiske udvikling, fastslår Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank.

»Som hovedregel er de lange renter nærmere fastsat efter forventningerne til den fremtidige vækst, mens de korte renter i højere grad er påvirket af forventninger til de pengepolitiske renter i den nære fremtid,« siger Lisette Rosenbeck.

I det tidlige forår begyndte de lange boligrenter at stige på baggrund af indikationer om, at inflationen tog til. Sidst på foråret og i begyndelsen af sommeren er de korte boligrenter som F5, F3 og F-kort også steget betydeligt på forventninger om, at renteforhøjelserne bliver fremskyndet.

»Vi vil måske allerede i den kommende tid se de lange boligrenter falde. De renter, der bliver fastsat på det helt korte sigt så som indlånsrenter i bankerne og renter på billån reagerer direkte på realiteten, altså når eller kort efter at de pengepolitiske renter ændres,« fastslår Lisette Rosenbeck.

Danske Banks chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen forventer ikke, at de danske boligrenter vil stige dramatisk.

»Markederne har for længst indregnet rentestigninger, som man tydeligt kan se det på de danske realkreditrenter, og derfor kommer det ikke nødvendigvis til at ændre så meget, nu når rentestigningen faktisk er kommet,« siger hun.

Men rentestigningerne vil få konsekvenser for dansk økonomi og danskerne.

»Samlet set kommer stigningerne til at dæmpe dansk økonomi, både ved at gøre forbrug og investeringer dyrere i forhold til opsparing, og gennem boligmarkedet hvor vi regner med, at rentestigningerne vil udløse moderate prisfald,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.