Fleksfesten er slut: De billigste boliglån står til mangedobling af renten
Det er snart slut med at søge i rentely i de mest rentefølsomme boliglån.
Boligejere med de mest rentefølsomme lån har udsigt til en mangedobling af den månedlige ydelse det næste halvandet år.
Bevægelsen er begyndt. Renten på F1-lånet rundede for første gang i 10 år 1 pct., efter at Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag overraskede alt og alle med at hæve sin styringsrente med 0,5 procentpoint. Det var 0,25 point mere end ventet.
F1-renterne reagerede næsten omgående og rundede altså den kedelige milepæl. At den udvikling vil fortsætte, er man ikke i tvivl om hos Nordea eller andre økonomer. Renten på de mest følsomme boliglån vil ligge over 2 pct. inden 2024, vurderer Nordea i en ny, opdateret renteprognose.
Per 1. juli faldt den sidste bastion blandt boliglån med negativ rente. Lånene kaldes F-kort, KortRente- og FlexKort-lån. Fælles for dem er, at de får ny rente hvert halve år.
Lånet blev ganske enkelt slået tilbage til start, og renten er højere end ved introduktionen i 2014. Laveste rente for Totalkredit-kunder er nu 0,37 pct. - den højeste 0,57 pct.
Tal fra Nationalbanken viser, at danske boligejere har variabelt forrentede lån for 371 mia. kr., som skal have ny rente over det kommende år. Omsætter man de mange milliarder kroner til antal boligejere, svarer det i runde tal til 200.000 kr., beregner Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.
F-kort har for længst overtaget tronen som det mest udbredte hos boligejerne med hang til korteste rentebinding. Tidligere var det F1-lånet.
Der er stadig boligejere med F1-lån, og de har også mærket rentestigninger. Ved seneste auktion i maj landede F1 på 0,56 pct.
Nordea forventer, at renten på et F1-lån vil stige til 2,5 pct. ved udgangen af 2023. Renten på Kort Rente-lånet ventes at ligge på 2,19 pct. Reelt vil den blive højere på grund af lånets lidt komplicerede konstruktion.
Bag lånet ligger der nemlig obligationer, og ligesom alle andre er de faldet i kurs. Jo lavere kurs, desto større bliver det kurstillæg, som lånerne skal betale oven i renten.
Udviklingen kommer ikke som nogen overraskelse for økonomerne, der forudså den for flere måneder siden. Og sandsynligheden for, at Nordeas prognose kommer til at holde stik, er stor.
Det skyldes, at boligrenterne bestemmes af vidt forskellige faktorer.
De lange flekslån og lån med fast rente styres i høj grad af forventninger til økonomien og inflationen. På det seneste er inflationsfrygten faldet, og det har skubbet de lange renter nedad.
De helt korte renter er fuldstændig afhængige af, hvad centralbankerne beslutter sig for. Det er torsdagens bevægelser nærmest et bevis for.
Derfor er det dårligt nyt for flekslånerne, at ECB nu tydeligere end tidligere signalerer, at den seneste renteforhøjelse ikke bliver den sidste, fastslår Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.
Han forventer, at styringsrenten bliver hævet fra nu 0 til 1 pct. ved de næste rentemøder, og det vil altså smitte direkte af på de helt korte rentetilpasningslån. Bevægelsen er allerede begyndt.
