Meme-investorer eller svindel? Aktie er braget i vejret - men ingen aner hvorfor
Godt nok er AMTD Digital en lillebitte virksomhed i Hongkong med blot 25 mio. dollars i omsætning, men det har ikke afholdt investorerne fra at købe selskabets aktier og gøre det til et af verdens mest værdifulde i den forgangne uge. Spørgsmålet er bare: Hvorfor?
For en stund var AMTD Digital i sidste uge en af de 15 mest værdifulde virksomheder i verden, efter voldsomme stigninger i aktiekursen betød, at selskabets markedsværdi nåede 450 mia. dollars – eller 3.280 mia. kr.
Kursridtet vakte opsigt. For ikke alene nåede AMTD Digital at brage til vejrs med op mod 32.000 pct. siden sin børsnotering få uger før.…


