Aktive investeringsfonde burde brillere, men dumper igen

På trods af gunstige forhold har de aktivt forvaltede investeringsfonde i første halvår endnu engang haltet efter de aktieindeks, som de prøver at slå.

De sidste mange år har investeringsbranchen herhjemme og i resten af verden sagt, at det var svært for de aktive fonde at følge med, når alt bare steg. Værdien ved at betale for aktiv forvaltning ville vise sig i mere vanskelige markeder.

Sådan et har 2022 været indtil videre: Et halvår med faldende aktiekurser, hvor de aktive forvalteres adgang til at vælge særligt gode aktier ud burde give dem et merafkast både i forhold til indeks og til de passive fonde.

Sådan er det bare ikke gået. Ifølge investeringsselskabet Miranova er medianafkastet for de aktivt forvaltede globale aktiefonde i 1. halvår ca. 1 pct. efter de store globale aktieindeks.

»Sandsynligheden for at en aktiv investeringsfond på lang sigt slår sit benchmark er meget, meget lille. Det kan godt være, at banken fortæller dig, at man forsøger at slå benchmark, men al erfaring viser, at det kun sker af og til. Det skyldes bl.a., at de først skal dække de højere omkostninger,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

Han er medejer af Miranova, der investerer i passive fonde for sine kunder.

Samtidig viser Nationalbankens opgørelse over afkastet til lønmodtagere og pensionister for globale aktier i aktiefonde, at de passive fonde frem til halvåret har klaret sig et nøk bedre end de aktive med et fald på 13,57 pct. mod de aktives 13,72 pct.

Det på trods af, at de passive fonde automatisk er faldet med det indeks, de følger.

En passiv global fond koster investorerne op til 0,5 pct. om året i omkostninger, mens de aktivt forvaltede fonde koster omkring 1,4 pct. i gennemsnit.

Finanstilsynet har bedt investeringsforeningernes bestyrelser vurdere jævnligt, om de rent faktisk kan skaffe kunderne et merafkast med de dyrere aktive fonde. Det gør man også, pointerer investeringschef Kåre Valgreen fra brancheorganisationen Investering Danmark.

»Investeringsforeninger og pengeinstitutter vurderer løbende deres produktudbud på en række parametre – herunder afkast i forhold til risiko og omkostninger i relation til de forventede afkast. I processen vil de vurdere afkast i forhold til lignende produkter i markedet, men over længere perioder end et halvt år,« siger Kåre Valgreen.

Miranovas analyse viser et efterslæb for de aktive globale fonde på 1,7 pct. om året fra 2000-2021. Talrige internationale analyser viser også underperformance for de aktive fonde de seneste 10-15 år.

Danske Invest bekræfter, at et flertal af de aktive strategier ikke har slået benchmark efter omkostninger i 1. halvår.

Danske Invest siger i en kommentar, at man ikke har en holdning til, om den enkelte investor skal benytte fonde med aktive eller indeksbaserede strategier.

Investeringsforeningen tilbyder både aktive og passive fonde og er med 17 indeksfonde pt. den største udbyder herhjemme målt på formue under forvaltning.

Bankinvests direktør Lars Bo Bertram hæfter sig ved, at Bankinvests største aktive aktiefond – den 11 mia. kr. store Globale Aktier Bæredygtig Udvikling – ved halvåret lå foran sit benchmark.

»Vi har den holdning, at vi skal have både aktive og passive løsninger på hylderne, så kunderne har begge muligheder. Derfor har vi både en aktiv og en passiv global fond, og det samme på danske aktier,« siger Lars Bo Bertram.