Privatøkonomi

Unge er langt mere bekymrede for økonomien end deres forældre og bedsteforældre

Prisstigninger, rentehop og boligpriser gør de unge usikre på fremtiden, men er de værre stillet, end tidligere generationer har været?

Artiklens øverste billede
Langt flere unge end ældre bekymrer sig for de høje prisstigninger og stigende renter. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Mere end hver anden mellem 18 og 29 år bekymrer sig mindst en gang om måneden for, om der er penge nok til at få økonomien til at løbe rundt. De unge er markant mere usikre og nervøse for den økonomiske fremtid lige nu end deres forældre og bedsteforældre.

»Denne gang er det de dagligdags ting, som stiger. Pastaen i supermarkedet og elregningen. Derfor oplever vi som unge for første gang at blive hårdt ramt økonomisk af en krise, som vi ikke kan undgå. I forvejen har mange studerende et presset budget,« siger forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd Julie Lindmann.

Hun peger på, at de studerende lige har oplevet en pandemi med usikkerhed om det fremtidige jobmarked. »Samtidig«, konstaterer hun, »hører vi hele tiden, at vi som generation bliver fattigere end vores forældre.«

YouGov har for Danske Bank undersøgt, hvordan danskerne mærker de stigende renter, højere priser og høje boligpriser. Svarene viser stor forskel på, hvordan de unge og ældre oplever situationen.

De unger bekymrer sig langt mere for, hvilken effekt stigende energipriser og de almindelige prisstigninger vil have for deres økonomi.

Mens over halvdelen af de unge bekymrer sig for, om pengene kan slå til mindst en gang om måneden, gælder det samme for 24 pct. af bedsteforældrene.

Nogle unge har nærmest ikke erindring om, at økonomien kan komme i krise.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom, Danske Bank

»De unge har den tyndeste økonomiske polstring. Deres økonomi kan gå i underskud, hvis elregningen stiger 500 kr. om måneden. Mange ældre har en større stabilitet i deres økonomi på grund af opsparing, og så har de oplevet kriser før. Nogle unge har nærmest ikke erindring om, at økonomien kan komme i krise,« pointerer privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank.

Hun vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om de unge i Danmark skulle have en dårligere økonomi end deres forældre.

»Indkomsten er steget betragteligt målt i faste priser, i forhold til da forældrene var unge, og modsat forældregenerationen kan de unge i dag glæde sig over den meget lave ledighed. For en lille gruppe først i 20’erne er stigningen mindre, men det kan også skyldes, at langt flere i dag studerer, hvor de tidligere ville være på arbejdsmarkedet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, mener, at det er svært at afgøre, om de unge er dårligere stillet nu end tidligere.

»Det er svært præcist at afgøre, for der er mange effekter i spil. Der er stor økonomisk usikkerhed, men det har der også været tidligere. Højere rente gør det dyrere at låne, men får også boligpriserne til at falde, osv.,« siger Torben M. Andersen.

Tidligere har der været en diskussion af tabte generationer, der på grund af høj ungdomsarbejdsløshed ikke fik fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Det er ikke tilfældet aktuelt – og bliver det næppe fremad pga. aldringen af befolkningen – så her har dagens unge en fordel. Omvendt arver de nogle klima- og miljøproblemer,« konstaterer Torben M. Andersen.

Tidligere har de unge altid været mere trygge end de ældre. Mere ukuelige. Men lige nu handler det ikke bare om troen på fremtiden, men om man kan betale huslejen i næste måned.

Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom

Ann Lehmann Erichsen er selvstændig privatøkonom efter en årrække i Nordea. Hun har gennem mange år fået målt danskernes økonomiske tryghed.

»Tidligere har de unge altid været mere trygge end de ældre. Mere ukuelige. Men lige nu handler det ikke bare om troen på fremtiden, men om man kan betale huslejen i næste måned. Samtidig kan vejen til egen bolig synes meget fjern, når man ikke har råd til at spare op til indskud,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun kalder den økonomiske situation en pose blandede bolsjer, hvor de unge bl.a. kan glæde sig over gode jobmuligheder, og over at høj inflation er en fordel for dem med gæld.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.