Prishop på 444 pct.: August ender som historisk dyr måned for virksomheder og elkunder

Et hurtigt kig på elbørsens priser de seneste 31 dage viser, at august er endt som et historisk dyrt bekendtskab for virksomheder og private elkunder.

Den gennemsnitlige engrospris på el på Nord Pool lander i august på 3,37 kr. En stigning på 78 pct. i forhold til den hidtidige månedsrekord sat i juli, og 444 pct. højere end i samme måned sidste år.

Netop august 2021 blev startskuddet til den energikrise, som siden har hjemsøgt Danmarks 3,3 millioner virksomheder og private elkunder.

Mens mange meldinger sidste år gik i retning af, at energikrisen var et forbigående fænomen, fordi de høje gas- og elpriser først og fremmest var en eftervirkning fra coronapandemien, er billedet et andet i dag, hvor energikrisen indirekte fødes af Ukraine-krigen.

Krigen har ført til en vifte af sanktioner overfor Rusland, som har svaret igen ved at bruge EU’s afhængighed af russisk gas som våben.

Senest har den russiske energigigant Gazprom, der har den russiske stat som hovedejer, igen lukket for gasleverancer til EU via rørledningen Nord Stream 1, som går i land i Tyskland.

»Nu har Gazprom i Rusland meldt ud, at gasrørledningen bliver lukket grundet vedligehold fra onsdag den 31. august til fredag den 2. september,« skriver Energistyrelsen om vedligeholdelsesarbejdet.

Det er anden gang på bare seks uger, at Gazprom sætter en prop i den vigtige Nord Stream-gasrørledning.

At situationen er tilspidset, forsøger Energistyrelsen ikke at skjule.

»Energisituationen er meget alvorlig i både Danmark og resten af Europa. Det er ikke blot gasforsyningen, men det samlede energisystem i Europa, der er under pres,« siger vicedirektør Martin Hansen om den eskalerende energikrise.

Gas- og elmarkedet jubler da heller ikke over lukningen af Nord Stream, selv om gaslagrene rundt om i de 27 EU-lande er på vej til at have nået EU-Kommissionens mål.

»Vi er tæt på at nå målet om, at gaslagrene skal være gennemsnitligt 85 pct. fyldte i EU. Det er glædelige nyheder, for dermed kan vi komme trygt og sikkert igennem den kommende vinter,« lød det den 29. august fra Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Meldingen kom på dagen, hvor gasprisen på TTF - den toneangivende hollandske gasbørs - satte rekord med knap 312 euro per megawatt (MWh). Til sammenligning lå prisen i januar 2021 på 15-20 euro.

Når gasprisen overhovedet er interessant i elpris-sammenhæng, skyldes det, at en stor del af EU-landenes elproduktion stammer fra gas, og eftersom de daglige elpriser bestemmes af den dyreste energikilde, rammer den galopperende gaspris også elkunderne.

Gasprisens himmelflugt betød, at engrosprisen for det danske elmarked mandag endte i 4,82 kr. pr. kilowatt-time (kWh) på Nord Pool.

Siden er gasprisen dykket. Årsagen er dog ikke, at gaslagrene tegner til at nå EU-målet inden tidsfristen udløber den 1. november.

I stedet skyldes faldet, at energikrisen efterhånden har nået et punkt, hvor den kan vise sig altødelæggende for EU-landene. Det har fået Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, til at italesætte nødvendigheden af et indgreb i energimarkederne, der bryder koblingen mellem gas- og elprisen.

»De skyhøje elpriser afslører af forskellige årsager begrænsningerne i vores nuværende elmarkedsdesign, der blev udviklet under helt andre omstændigheder og til helt andre formål. Det er ikke længere egnet til formålet,« sagde Ursula von der Leyen mandag i en tale i Slovenien og fortsatte:

»Derfor arbejder vi i EU-Kommissionen nu på en nødintervention og en strukturreform af elektricitetsmarkedet. Vi har brug for en ny markedsmodel for elektricitet, der virkelig fungerer og bringer os tilbage i balance.«

Indgrebet, som kan ende med lægge en dæmper på de rødglødende elpriser, har prompte sat sig i gasprisen, som onsdag er dykket 20 pct. til 248 euro per MWh i handler på TTF.

Det betyder dog ikke, at elkunderne kan begynde at juble. KWh-dagsprisen ligger onsdag på 4,50 kr. på Nord Pool, hvilket er den syvende højeste dagspris nogensinde på elbørsen.

Oveni engrosprisen kommer elafgift, tariftillæg for transport og – for private og visse virksomheder – moms, hvilket gør, at forbrugerprisen onsdag ligger i niveauet 6,00-8,50 kr. for el afregnet til øjeblikspriser.

At elkundernes udfordringer ikke stopper her, understreges af markedets forventninger til de fremtidige engrospriser på el.

Trods kommissionsformandens melding om, at der arbejdes på en ny model for, hvordan markedet skal fastsætte elprisen, handles el til levering i 4. kvartal i år til engrospriser på 6,20-6,30 kr. – 40 pct. højere end dagens elpris. 

Til gengæld dykker prisen i elkontrakter for 1. kvartal 2023 til 5,50 kr., mens helårskontrakter for 2023 handles til kWh-priser omkring 4,30 kr. svarende til forbrugerpriser, som dem elkunderne er vidne til i dag.

Dermed er der – afhængig af resultatet af EU-Kommissionens videre arbejde – dækket op til en dyr vinter for elkunderne.

En ny opgørelse fra Forsyningstilsynet viste mandag de første tegn på, hvad elkunderne kan have i vente.

I 2. kvartal har Danmarks 2,9 millioner private elkunder betalt 3,57 kr. alt inklusive for en kilowatt-time. Det er markant lavere end dagens forbrugerpris, men 64 pct. højere end elprisen på samme tid sidste år.

Alene stigningen fra 2. kvartal 2021 til 2. kvartal i år svarer til en årlig merregning på knap 6.300 kr. for en husstand med et typisk elforbrug på 4.500 kWh.

Udviklingen har fået Forsyningstilsynet til at varsko elkunderne om, at de er nødt til at få styr på elforbruget.

»Prisstigningerne giver indtryk af en varig opadgående trend, som gør det vigtigere end nogensinde at være opmærksom på, hvor man kan spare på strømforbruget,« udtalte direktør Carsten Smidt i en kommentar til den nye prisopgørelse.

Sideløbende slår Energistyrelsen fast, at man i løbet af efteråret vil forsøge at »klæde danskerne på til den kommende fyringssæson« ved at komme med gode råd til, hvordan man kan spare på varme- og elforbruget.