Nationalbanken følger trop: Nu er det slut med negative renter i Danmark
Kampen mod inflationen overskygger risikoen for recession.
Så kom dødsdommen over de negative renter i Danmark.
Nationalbanken meddelte torsdag, at den hæver styringsrenten med 0,75 til 0,65 pct. Det er første gang i otte år, at renten ikke er negativ.
Dermed følger Nationalbanken i hælene på den europæiske centralbank, ECB, der tidligere torsdag hævede sin styringsrente med 0,75 pct. Det er rekord.
Det vil sige, at styringsrenterne i Danmark går fra -0,10 til 0,65 pct.
Det er en virkelig god nyhed for de mange danskere, der har store beløb stående i bankerne. I flere år har de måttet betale for at have de fleste af dem stående. Argumentet for de negative renter er, at bankerne selv skal betale for at have penge stående i Nationalbanken.
Det skal de ikke længere, og dermed må det være farvel til negative renter på opsparing, vurderer flere økonomer.
Det er til gengæld ikke godt nyt for boligejere med variabel rente med kort tid mellem rentetilpasningerne. F1- og F-Kort-lån er ekstremt sårbare over for rentestigninger. De følger dem nærmest en til en. Men noget af rentestigningen er indregnet i renterne selv på de korte lån.
De lange boliglån var ikke upåvirkede af rentestigningerne. Det tillægger Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann en »forståelig nervøsitet« blandt investorerne.
Kursen på det 30-årige 4 pct. lån med afdrag var nede omkring 94,5 inden rentemeddelelsen fra ECB. Derefter steg kursen til 95,80. I minutterne efter at rentemeddelelsen blev offentliggjort, hoppede kurserne lidt op og ned, da investorerne lige skulle sunde sig på meddelelsen indhold.
Derefter stabiliserede de sig.
Men selv om rentestigningerne var indregnet ikke mindst på de lange obligationer, er bevægelserne forståelige.
»For investorerne er der mange penge på spil, når renten ændrer sig. Derfor reagerer de allerede på formodningen om renteforhøjelser i stedet for at vente til de rent faktisk finder sted,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Renteforhøjelserne sker for at dæmpe inflationen. Derfor er de fornuftige, mener Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.
»Uden en stor renteforhøjelse ville ECB i vores optik halte endnu længere bagefter end de gjorde i forvejen. Vi er da også overbeviste om, at der lander flere renteforhøjelser fra ECB på de kommende møder,« siger Søren Kristensen.
Han mener, at renteforhøjelsen både hos ECB og Nationalbanken sender et klart signal:
»De prioriterer inflationen over økonomien,« fastslår cheføkonomen.
Sydbank forventer, at ECB vil hæve renten på hvert af de kommende rentemøder indtil man i begyndelsen af det nye år ender med en rente på 1,75 pct. Nationalbanken vil følge med op, men måske ikke helt så meget. Dertil er den danske krone for stærk.
»Vi kan komme i en situation, hvor man ikke matcher ECB fuldt ud. Det kan ske, hvis uroen omkring økonomierne i Sydeuropa tager til i styrke. Der er vi dog ikke endnu og derfor er kursen i vores optik sat mod en styringsrente på hele 1,65 pct. i Danmark.