Privatøkonomi

Boligrenterne ekstremt følsomme: F1-lånet koster nu 2 pct.

Boligrenterne steg igen tirsdag, og alle med tilknytning til boligmarkedet er nødt til at vænne sig til pludselige stigninger og fald i de kommende måneder.

Artiklens øverste billede
Kurserne på obligationerne bag boliglånene tog sig endnu en tur i karrusellen tirsdag efter inflationstal fra USA. Arkivfoto: Ida Munch

De danske boligrenter er blevet ekstremt følsomme over for bevægelser i international økonomi. Tirsdag sendte skuffende inflationstal fra USA således de danske boligrenter endnu et nøk opad.

Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen ser med bekymring på udviklingen.

»Det kan forværre den modvind, som de danske boligejere i øjeblikket bliver ramt af,« mener han.

Selv om F1-renten ikke var den hårdest ramte, steg den alligevel til 2 pct. F5-renten steg med ca. 0,1 pct.-point. Den er nu 2,9 pct.

Også det toneangivende 30-årige lån fik en ørefigen. Umiddelbart før inflationstallene blev offentliggjort lå kursen på 5 pct.-lånet med afdrag i intervallet 99,7-101,1. Efter at tallene var offentliggjort faldt den 0,5 kurspoint. I Jyske Realkredit er kursen nu under 99.

Det er ikke kun inflationstal, men også forventninger om flere rentestigninger, der har skubbet til de danske boligrenter, mener Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig

»Renterne rykker pænt på sig efter højere end ventet amerikanske inflationstal. Dagens tal understøtter, at der er lagt op til en betydelig renteforhøjelse på næste uges pengepolitiske møde i USA – vi venter aktuelt en renteforhøjelse på 0,75 pct.-point,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Både han og andre realkreditøkonomer maner dog til besindighed trods den kommende renteforhøjelse. Den er ventet og mere eller mindre indregnet i de nuværende kurser og renter.

I det nuværende rentemiljø er en ændring af den størrelse ikke noget, der får os til at spærre øjnene op.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker, Nordea Kredit

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker i Nordea Kredit, får en rentestigning på så beskedent niveau ingen betydning for boligmarkedet. Men den er et tydeligt eksempel på, at der ikke skal meget til, og den kommer i forlængelsen af en længere periode med stigende renter.

»Et kursfald på 0,5 kurspoint betyder, at boligejerne får en gæld, der er ca. 5.000 kr. større pr. lånt million. I det nuværende rentemiljø er en ændring af den størrelse ikke noget, der får os til at spærre øjnene op. Men det er kun, fordi vi efterhånden er blevet vant til, at kurserne flyver op og ned,« siger Lise Nytoft Bergmann.

I et mere normalt rentemarked, ville man betegne det som en synlig ændring, fastslår hun.

Hos Totalkredit hæfter man sig ved, at udviklingen i USA i den grad påvirker de lange renter.

»Når renterne stiger i USA, smitter det af på Europa og Danmark. Derfor kunne man også se, at renterne på danske statsobligationer hoppede op ved nyheden,« siger Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

De amerikanske renter steg markant tirsdag. Den 2-årige amerikanske statsobligationsrente steg med mere end 0,2 pct.-point, oplyser Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen.

Inflationen i USA faldt til 8,3 pct. i august fra 8,5 pct. i juli. Inflationen toppede i juni med 9,1 pct. Faldet er især trukket af billigere benzin. Men faldet ændrer ikke på, at inflationen fortsat ligger tæt på det højeste niveau i flere årtier.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.