Privatøkonomi

Ny opgørelse fra skatteministeren: Så meget kan elkunder spare ved et farvel til elafgiften

Statsminister Mette Frederiksen afvikler onsdag pressemøde om de stigende energipriser. Nye tal viser, at private elkunder frem til 2030 står til at betale 77 mia. kr. i elafgift og moms.

Artiklens øverste billede
Danske husholdninger betaler Europas højeste elafgift. Alene i 2023 ventes regningen inklusive moms at løbe op 10,5 mia. kr. Foto: AFP/Ina Fassbender

Godt for private elkunder, men skidt for statskassen. Det er lidt forenkelt budskabet i en ny opgørelse fra skatteminister Jeppe Bruus. Her sættes for første gang beløb på, hvad det vil koste at afskaffe elafgiften for private husholdninger.

Ifølge opgørelsen fra skatteministeren, som er affødt af et spørgsmål fra DF-energiordfører René Christensen, vil en afskaffelse af elafgiften alene i 2023 betyde et farvel til en umiddelbar indtægt for statskassen på 8,4 mia. kr., mens tabet i perioden 2023-2030 skønnes at løbe op i knap 62 mia. kr., viser tallene.

Oveni vil statkassen gå glip af momsindtægter på 15 mia. kr., idet private elkunder er pålagt at betale moms af den statslige elafgift.

At der overhovedet er fokus på elafgiften, skyldes energikrisen, som har sendt virksomheders og private husholdningers elregning på himmelflugt.

»På grund af de stærkt stigende energipriser – herunder altså også på el – tales der på Christiansborg meget om muligheden for at nedsætte afgiften til EU’s minimumsniveau,« udtaler Mette Lund Hansen, partner i revisionsselskabet BDO, i den seneste udgave af nyhedsbrevet Depechen.

Selv om elkunderne nærmest daglige kæmper med engrospriser på el på over 3 kr. pr. kilowatt-time (kWh), vil et farvel til elafgiften alt andet lige kunne mærkes i budgettet hos private elkunder.

Husholdninger betaler her og nu 0,76 kr. i elafgift pr. kWh svarende til en årlig afgiftsregning på 3.420 kr. for en husstand med et årsforbrug på 4.500 kWh. Hertil kommer moms, så den samlede regning løber op i 4.275 kr.

Ifølge skatteministeren forhindrer EU-regler imidlertid, at man helt fjerner elafgiften i de 27 EU-lande.

»Det er således ikke muligt at fjerne den almindelige elafgift helt for hverken husholdninger mv. eller for erhverv,« skriver Jeppe Bruus i svaret til Folketinget og René Christensen.

Nærmere bestemt kræver EU-reglerne, at private husholdninger som minimum betaler 0,08 kr. i elafgift, mens virksomheder kan slippe med 0,04 kr.

Mens virksomheders elforbrug i produktionen siden januar 2021 har været omfattet af den lavest mulige elafgift, betalte private elkunder frem til den 1. juli 0,90 kr. i elafgift. Her faldt afgiften imidlertid som følge af en aftale fra januar, hvor energikrisen fik et politisk flertal til at fremrykke en allerede aftalt afgiftsnedsættelse.

Derfor betaler private elkunder i dag 0,76 kr. i elafgift. Afgiften falder imidlertid den 1. oktober med yderligere 0,04 kr. Et fald der er udløst af den såkaldte kompensationsaftale, som blev aftalt før sommerferien som en særlig hjælp til private elkunder på grund af energikrisen.

Den midlertidige besparelse på 0,04 kr. pr. kWh har dog mødt hård kritik fra mange sider for at være nyttesløs i en tid med historisk høje elpriser.

Om en direkte fjernelse af elafgiften overhovedet er på regeringens dagsorden, er uvist. Statsminister Mette Frederiksen har indkaldt til pressemøde onsdag kl. 13.00, hvor hun – ifølge indkaldelsen – vil adressere de »stigende energipriser«.

Det pludselige pressemøde kommer i slipstrømmen på meldinger fra EU-Kommissionen, som er på vej med et indgreb i energimarkedet i forsøget på at lægge låg på de galopperende elpriser. Samtidige italesatte Mette Frederiksen allerede sidste uge behovet for hjælpepakker til erhvervslivet »på grund af inflationen, som er blevet høj og som bider sig fast, og hvis konsekvenser nu for alvor begynder at vise sig.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.