Nye tal: Sådan har inflationen ramt de forskellige grupper af danskere

De markante prisstigninger, der er skyllet ind over Danmark, har ramt vidt og bredt, høj og lav og gammel og ung. Det er der nu blevet sat to streger under med nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, hvordan inflationen har ramt de forskellige grupper og familietyper i Danmark.

»Ingen gruppe undgår inflationen for tiden,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Ser man ud over hele samfundet, nåede inflationen i august op på 8,9 pct. målt på årsbasis, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste inflation, der er registreret siden januar 1983. I de nye tal har Danmarks Statistik set på, hvordan inflationen har ramt 20 forskellige grupper.

Blandt de 20 grupper spænder inflationen målt på årsbasis mellem 7,3 pct. og 10,1 pct.

»Generelt er forskellen i inflationen mellem forskellige familietyper og indkomstgrupper relativt beskeden herhjemme målt i procent. Det vil sige, at selve forbrugssammensætningen ikke i sig selv driver store forskelle i inflationen. Det til trods for at blandt andet mad og energiudgifter – der er steget meget i pris – normalt fylder mere i budgettet for personer i lavindkomstgrupper,« lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.

Faktisk viser tallene fra Danmarks Statistik, at arbejdsløse har oplevet en inflation på 7,3 pct. det seneste år på de varer og services, som de typisk køber. Omvendt har en husstand bestående af mindste tre voksne oplevet en inflation på 10,1 pct. det seneste år.

Forklaringen på, at inflationen ikke er slået hårdere igennem blandt f.eks. arbejdsløse, skal ifølge forbrugerøkonomen findes i det faktum, at det især er prisen på gas, der er steget markant.

»Gas bruges især til at opvarme parcelhuse beboet af ejere, mens lejligheder i højere grad opvarmes med fjernvarme. Og da personer med højere indkomster er langt mere tilbøjelige til at være boligejere end personer med lave indkomster, så slår energiprisstigningerne mere igennem for højindkomstgrupperne,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen.

Selv om prisstigningerne rammer nogenlunde ens, påpeger man fra Danske Banks side, at der er store forskel på, hvor meget der er til at stå imod med i forhold til de stigende priser.

»Blandt lavindkomstgrupperne er det hele 71 pct., der er bekymrede for, at de stigende priser vil få betydning for deres privatøkonomi, mens det til sammenligning er knap halvdelen af dem med en husstandsindkomst over 700.000 kroner om året, der deler bekymringen. Det vidner om, at der er stor forskel på, hvor meget en buffer de forskellige grupper har til at imødegå de stigende priser,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen med henvisning til, at lavindkomstgrupper er husstande med en årsindkomst under 300.000 kr.