Privatøkonomi

Sådan forvandler du hjemmets glemte skatte til kontanter

Flere sælger deres ting på brugtmarkeder og auktioner. Her er det, der sælger bedst.

Artiklens øverste billede
Auktionspriserne har ikke fulgt aktiekurserne ned i 2022, fortæller Bruun Rasmussens vurderings- og salgschef Kasper Nielsen, der her svinger hammeren som auktionarius. Foto: PR

Der kan være gode penge at tjene ved bruge nogle timer på at rydde op på loftet. Eller ved at tage et grundigt kig i skabe og skuffer. Interessen er fortsat høj blandt auktionshusenes kunder.

»Der er stærk efterspørgsel på moderne kunst og design, på vin og på luxury som ure, håndtasker og smykker. Men helt grundlæggende handler det om – uanset tidsperiode – at have noget af god kvalitet,« forklarer Kasper Nielsen, salgs- og vurderingschef ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Han nævner samtidskunstnere som Tal R, Annette Harboe Flensburg, Cathrine Raben Davidsen og Micahel Kvium.

Når det gælder urene, er det mærker som Patek Phillippe, Rolex og Audemars Piguet, der opnår de bedste priser.

Direktør Mette Rode Sundstrøm, Lauritz.com, konstaterer, at køberne særligt efterspørger den mere eksklusive kunst, de dyrere klassiske møbler, de mest anerkendte vintage ure eller de luksuriøse biler.

»Vores købende kunder efterspørger fortsat især de klassiske møbler og lamper, moderne og ældre kunst af god kvalitet, porcelæn, keramik og sølv samt vintage ure og smykker. Som en nyere tendens stiger interessen og efterspørgslen markant på klassiske biler og vintage fashion,« skriver Mette Rode Sundstrøm i en mail.

Lauritz.com har lige nu en online auktion over klassisk vintage biler.

Direktør Mette Rode Sundstrøm, Lauritz.com. Foto: PR

Det behøver ikke at være et problem at få maleriet eller de klassiske stole vurderet. De to auktionshuse giver begge mulighed for gratis online vurdering ud fra et uploadet billede. Men det er også muligt at møde op med tingene. Eller at få besøg af en vurderingsekspert.

Mens aktier og obligationer er styrtdykket i år, siger de to auktionshuse, at deres priser stadig er nogenlunde stabile med mange købere og foreløbig ikke er ramt af de stigende omkostninger hos danske familier.

»Købernes lyst til de dyreste kunstværker falder normalt med aktiekurserne. Under – og umiddelbart efter Covid 19 – ændrede dette billede sig totalt. Selvom aktiekurserne faldt, kunne priserne på vores auktioner stige,« siger Kasper Nielsen.

Han fortæller, at de første auktionsdage af 3. kvartals internationale traditionelle auktion i denne og næste uge har bekræftet, at køberne fortsat er i markedet med høje priser.

Mette Rode Sundstrøm fortæller, at trafiktallene på 1,5 mio. online besøg om måneden og ca. 10.000 kunderegistreringer om måneden stadig er stabile, men at man holder tæt øje med udviklingen. Hun mener, at der er kommet en ny type kunder til.

»Det pæne prisniveau på vores auktioner afspejler den voksende interesse for at købe og indrette sig med genbrug. Vi ser blandt køberne en ny generation – forstået mere som holdning end i alder – der foretrækker at købe især brugte møbler, lamper og porcelæn, men også personlige accessoires som ure, smykker og vintage fashion fremfor nyt,« vurderer Mette Rode Sundstrøm.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.