Kritik af ny prismodel: Elkunder er utilfredse med udsigten til højere priser

En gigantisk svinestreg, en ommer og en regulær pengemaskine for elnetselskaberne. Elkunders dom over en ny prismodel er hård.

»Den nye tarifmodel er en gigantisk svinestreg i en tid, hvor mange elkunder kæmper med at betale deres elregninger,« lyder kritikken fra en elkunde til Finans.

Prismodellen, som elnetselskaberne indfører den 1. januar, betyder, at en stor del af Danmarks 2,8 mio. private elkunder vil opleve, at det bliver markant dyrere at tænde for lyset og komfuret kl. 18.

Eksempelvis vil midtjyske elkunder, der får leveret strøm fra Ewii-ejede Trefor, opleve, at mens det i dag koster 0,68 kr. i transportbetaling – den såkaldte nettarif, at bruge en kilowatt-time (kWh) i tidsrummet kl. 17-20, stiger nettariffen den 1. januar til 1,57 kr. – en stigning på 131 pct.

Samtidig udvider den nye prismodel perioden med de dyreste nettariffer med en time, så de fra årsskiftet gælder kl. 17-21.

»Vi oplever over en bred kam en stigende interesse for elpriser og selskabernes tariffer. Derfor forventer vi selvfølgelig også reaktioner fra elkunder,« siger Mette Rose Skaksen, viceadm. direktør i Green Power Denmark (GPD), om kritikken af den nye prismodel.

Mette Rose Skaksen forklarer, at den nye prismodel, der i energibranchen kaldes tarifmodel 3.0, handler om at ruste danskerne til den grønne omstilling og et øget pres på elnettet.

»Det betyder, at vi som forbruger bl.a. skal tænke over, hvordan vi belaster elnettet,« siger hun.

I den forbindelse har elnetselskaberne udviklet den nye prismodel for at anspore elkunder til at flytte rundt på elforbruget. Mens det i visse timer bliver markant dyrere at tænde på stikkontakten, lokkes elkunderne samtidig med lavere nettariffer f.eks. i nattetimerne.

»Der ligger en belønning i tarifmodel 3.0 til de forbrugere, som flytter elforbruget til tider, hvor elnettet er mindre belastet,« forklarer Mette Rose Skaksen om den nye prismodel, der opererer med tre forskellige priszoner spredt ud over døgnets 24 timer.

Alt det er meget godt, fastslår en elkunde, som allerede har slanket familiens elforbrug på grund af klima- og energikrisen. Øvelsen har skåret 15 pct. af forbruget. Men tilbage står, at 50-70 pct. af familiens elforbrug ligger i tidsrummet kl. 17-21, lyder meldingen.

»Det er ikke realistisk, at jeg kan gøre voldsomt meget mere ved det. Prisstigningen vil derfor slå direkte igennem på min elregning,« skriver den oprørte elkunde til Finans.

»Selvfølgelig skal man lave aftensmad omkring spisetidspunktet. Det skal der ikke være tvivl om. Men pointen med den nye prismodel er, at vi får flest mulige til at flytte elforbrug til de billigere timer. Det betyder f.eks., at man først tænder for vaskemaskinen og sætter elbilen til at lade, når man går i seng,« siger GPD-direktøren .

Hun følger trop ved at sætte en tyk streg under, at trods de højere nettariffer i spidsbelastningstimerne fra kl. 17 til kl. 21, så sender den nye prismodel samlet set ikke flere penge ned i lommerne på de ofte forbrugerejede elnetselskaber.

Når nettarifferne alligevel tager et solidt prishop fra 2022 til 2023, hænger det først og fremmest sammen med de skyhøje elpriser, som har skruet gevaldigt op for elnetselskabernes udgifter til at indkøbe den el, som går tabt, når der sendes strøm rundt til forbrugerne.

Det såkaldte nettab udgør typisk 4-5 pct. af den transporterede strøm, og med den senere tids skyhøje elpriser betyder det store ekstraudgifter for elnetselskaberne.

»Ændringerne betyder eksempelvis, at en gennemsnitlig husstand med et forbrug på cirka 4.000 kWh/årligt vil opleve en merudgift på ca. 100 kr. per måned i 2023 som følge af vores stigning,« skriver Andel-ejede Radius Elnet på sin hjemmeside om konsekvensen for selskabets ca. 800.0000 private elkunder.

Mette Rose Skaksen har tidligere kaldt det dårlig timing, at den nye prismodel træder i kraft midt i en historisk energikrise. Men dårlig timing eller ej, så er det nødvendigt, at den nye prismodel bliver rullet ud, lyder det.

»Det er vigtigt at holde fast i, at vi får ændret vores forbrugsvaner, så vi begrænser spidsbelastningen af elnettet, uden at det går ud over vores livskvalitet. Det vil nemlig gøre, at den nødvendige udbygning af elnettet ikke bliver så voldsom,« siger GPD-direktøren.

Har I spurgt elkunderne, om de synes, at den nye prismodel er en god idé?

»De fleste elnetselskaber er forbrugerejede. Det er derfor via valg til repræsentantskab og bestyrelsen, at man som forbruger kan få medbestemmelse. Men jeg synes også, at vi skal holde fast i, at når vi indfører tarifmodel 3.0, så er hensigten alene, at forbrugerne på den lange bane ikke skal betale mere end nødvendigt for investeringer i elnettet,« siger Mette Rose Skaksen.

Med meldingen henviser energidirektøren til tidligere GPD-analyser, som viser, at den grønne omstillings stigende elforbrug frem mod 2030 vil kræve investeringer i elnettet på i værste fald 62 mia. kr. Omvendt kan regningen slankes til i bedste fald omkring 40 mia. kr., men det kræver, at elnetselskaberne får held med at flytte rundt på danskernes elforbrug.

Anders Houmøller, tidligere chef for den danske afdeling af elbørsen Nord Pool, har tidligere i Finans kaldt den nye prismodel for »en ren skrivebordsøvelse«, fordi den bl.a. ikke tager hensyn til, at den grønne omstilling først og fremmest handler om at bruge grøn strøm, når den er tilgængelig.

Derfor finder han elnetselskabernes nye prismodel himmelråbende, fordi den i stedet risikerer at straffe elkunder, hvis det f.eks. blæser kraftigt kl. 17-21.

Samme betragtning går igen hos en undrende elkunde, der ser sig selv om en frontløber i den grønne omstilling.

»Vi fik en luft til vand-varmepumpe i juni 2021. Den virker rigtig fint, men det er jo helt umuligt at skrue ned for varmen kl. 18.30 for at varme op om natten i stedet for,« skriver elkunden til Finans.

Elbranchens nye prismodel træder i kraft den 1. januar. Samtlige elnetselskaber har fået Forsyningstilsynets tilladelse til at bruge modellen. Det er dog ikke alle elnetselskaber, som overgår til den nye prismodel fra årsskiftet.