Gebyrjungle: Det er langt fra gratis at udskyde betalingen af el- og gasregningen
Energiselskaberne har slået dørene op til de statsgaranterede energilån. Men med lånene følger en gebyrregning.
199 kr. eller 1.475 kr. Der er kæmpe forskel på, hvor meget forbrugere skal betale i gebyrer for at få udskudt en del af el- og gasregningen til senere betaling.
EU-Kommissionen godkendte mandag den såkaldte indefrysningsordning, som et politisk flertal vedtog den 23. september. Godkendelse har fået mange energiselskaber til at løfte sløret for de gebyrer, som følger med de statsgaranterede energilån.
»Da der er tale om et gebyr, skal det være omkostningsbestemt,« forklarede Kamilla Thingvad, direktør i energiselskabernes erhvervsorganisation Green Power Denmark, for nylig i Finans.
I energiselskabet Modstrøm er meldingen til kunderne da også, at selskabet »har ingen fortjeneste« på gebyrerne, selv om kunderne skal betale et oprettelsesgebyr på 299 kr. ved etablering af et energilån.
»Efterfølgende koster det 49 kr. inkl. moms pr. måned. Vælger du at afmelde ordningen, vil du blive opkrævet de resterende månedlige gebyrer fra afmeldingstidspunktet frem til den 31. oktober 2024,« skriver Modstrøm om den nye indefrysningsordning, der er resultatet af et politisk ønske om at give husholdninger tryghed omkring vinterens energiudgifter.
Gebyrjunglen i Modstrøm stopper dog langt fra her. Vælger forbrugere at indfri et energilån, inden afbetalingen går i gang den 1. november 2024, opkræver Modstrøm et betalingsgebyr på 1,3 pct. af »den indefrosne saldo«.
Modstrøm er dog lang fra ene om at dreje lystigt på gebyrknapperne i forbindelse med de nye energilån. Energiselskabet OK har således regnet sig frem til et gebyr på 225 kr.
»Gebyret tilskrives ved tilmelding og herefter én gang årligt. Gebyret vil fremgå på din indefrysningskonto,« skriver OK på sin hjemmeside.
Vælger OK-kunder at udnytte indefrysningsordningens mulighed for at udskyde betalingen i op til fire år, vil energilånet løbe over i alt seks år svarende til en samlet gebyrregning på 1.350 kr.
I samme boldgade finder man den midtjyske energikoncern Ewii, der kræver 250 kr. i gebyr ved tilmelding til indefrysningsordningen.
Oveni skal elkunderne betale 12,50 kr. om måneden i afdragsperioden, der løber i op til fire år. I alt risikerer Ewii-kunder, som måske takker ja til at udskyde en elregning på 5.000 kr., en samlet gebyrregning for energilånet på 850 kr.
Gebyrregningen skal ses i forhold til, at den politisk fastsatte rente for private på 2 pct. for et lån på 5.000 kr. betyder, at gebyrregningen ender med at overstige rentebetalingen.
Energikæmpen Norlys skilter med et samlet gebyr over seks år på 825 kr., mens hovedrige Andel, der er Danmarks største energikoncern, kræver 62,50 kr. i gebyr pr. indgået låneaftale og herefter 110 kr. om året – i alt 722,50 kr. i gebyr for et energilån, som løber frem til ordningens opført den 31. oktober 2028.
Nogle selskaber går andre veje.
Bornholms Energiforsyning har etableret sin egen indefrysningsordning, når det gælder kunder på jagt efter et energilån, der skal give luft i økonomien.
»Der betales et engangsgebyr på 490 kr. samt et årligt gebyr på 100 kr. i fem år. Samlet gebyr, i alt 990 kr. Engangsgebyret indefryses og betales den 1. november 2024. Det årlige gebyr betales det år, det pålægges,« skriver selskabet på sin hjemmeside.
I forbindelse med EU-godkendelsen glæder Green Power Denmark sig over, at der nu er givet grønt lys for en ordning, »der kan hjælpe de forbrugere, der kæmper med at betale de høje energiregninger«.
Der er da også energikoncerner, som åbenbart har et godt greb om omkostningerne. I hvert fald gør energikoncernen Verdo med hovedkontor i Randers kort proces med et enhedsgebyr, som ydermere lægges oveni energilånet.
»Det koster 199 kroner at tilmelde sig ordningen. Beløbet går til at dække nogle af Verdo’s omkostninger til at administrere ordningen. Tilmeldingsgebyret indgår i det beløb, der indefryses,« forklarer Verdo.
At energiselskaberne overhovedet lufter gebyrregninger i forbindelse med den nye indefrysningsordning, skyldes, at partierne samtidig med hjælpepakken har givet grønt lys for gebyrregninger.
»Energivirksomhederne har ret til at opkræve et gebyr for administration af indefrysningen både for husstande og virksomheder,« fremgår det af lovforslaget bag den politiske hjælpepakke, som blev vedtaget den 29. september.
Den nye indefrysningsordning løber frem til den 1. november 2023. Herefter følger et års pause, inden tilbagebetalingen af de optagne energilån går i gang.
Fra politisk hold er forventningen, at op mod en mio. husstande vil gøre brug af de nye energilån og samlet udskyde el-, gas- og varmeregninger for op mod 20 mia. kr.