Privatøkonomi

»Det danske boligmarked er ved at fryse til is«: Salget er raslet ned

Antallet af solgte boliger er dykket, og salget i oktober ramte det laveste niveau for denne måned i mere end et årti, viser nye tal fra Boligmarkedet.

Artiklens øverste billede
Boligmarkedet er presset fra flere kanter. Foto: Jens Hartmann Schmidt 

Kulden og mørket har for alvor sænket sig på boligmarkedet, hvor aktiviteten dykkede markant i oktober. Antallet af handler faldt med 18 pct. fra september til oktober, så det i den forgangne måned endte på 4.488. Det viser nye tal fra Boligsiden.

Det er det laveste antal handler i oktober i mere end 10 år. Man skal således tilbage til 2011 for at finde en oktober med et lavere aktivitetsniveau. Her bød oktober på 4.137 handler.

»Det danske boligmarked er ved at fryse til is,« skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Siden antallet af handler toppede med 13.488 i marts 2021, er antallet af handler nu faldet med mere end 60 pct.

»Det sætter en tyk og fed streg under den kraftige og fortsatte tilbagegang på boligmarkedet. Højere renter, massiv inflation og økonomisk usikkerhed sætter tydelige spor,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Ser man på det gennemsnitlige antal handler siden 2011 og frem til i dag, ligger oktober også et godt stykke under.

Snittet ligger nemlig på 6.568 handler per måned. Det slår også igennem, når man ser på udviklingen i de første 10 måneder af året. I denne periode er der nu samlet set blevet gennemført 65.042 handler. Det er det laveste antal for perioden januar til og med oktober siden 2014. Til sammenligning blev der i de første 10 måneder af 2021 handlet 98.250 boliger.

I Nykredit peger man på, at boligmarkedet er kommet i modvind fra stort set alle retninger. Og der er bestemte områder i landet, hvor modvinden er størst.

»Der er tale om en generel opbremsning i aktiviteten på boligmarkedet i hele landet, men faldet i salget af ejerlejligheder og huse i de dyreste områder er dog mest markant. I de dyreste områder har budgettet hos boligkøberne længe været presset til det yderste, og når så renterne stiger, så falder mange fra,« skriver Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom i Nykredit, i en kommentar.

I Nykredit venter man, at antallet af handler vil falde lidt mere i de sidste måneder af året, mens priserne også vil pegede nedad i den resterende del af året samt i 2023.

»Prisniveauet er endnu ikke in sync med den nye samfundsøkonomiske virkelighed, som presser boligkøberne. Derfor forventer vi yderligerligere prisfald,« lyder det fra Mira Lie Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.