Privatøkonomi

Historisk rentesmæk: Disse boligejere kan se frem til en ekstraregning på 52.000 kr.

Der venter flekslånere hos Totalkredit et markant rentehop. Det står klart, efter at renteauktionerne på F1-, F3- og F5-lån nu er ovre.

Artiklens øverste billede
Nu har rentestigningerne også indhentet boligejere med flekslån. Foto: Thomas Borberg

Tusindvis af boligejere med lån hos Totalkredit har fået en grim overraskelse på den fleksauktion, der afgør, hvor meget de skal betale i rente på deres flekslån fra nytår. Renten har nemlig taget et historisk stort hop opad, og dermed kommer der en markant ekstraregning i det nye år.

»Både F1-, F3- og F5-renten får den højeste stigning nogensinde, og det vidner om, hvor markant et skift vi har set på de finansielle markeder i år. For et år siden lå renterne omkring 0 pct.,« skriver Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, i en kommentar.

Det er i alt ca. 13.000 boligejere med flekslån i Totalkredit, der er blevet ramt i denne omgang. For F1-lånene er renten steget fra minus 0,24 pct. til 3,15 pct. Renten på F3-lån er steget fra minus 0,39 pct. til 3,11 pct., mens rentesatsen i det nye år kommer til at ligge på 3,14 pct. for F5-lånet. Her hed den tidligere 0,22 pct.

»Det er markant mere, end vi forventede tilbage i begyndelsen af september, da vi sendte breve ud til boligejerne med forventninger til renten,« lyder det fra Sune Malthe-Thagaard med henvisning til, at man i Totalkredit ventede en rente på mellem 2 og 2,5 pct. for F3- og F5-lånene.

For boligejere med F3-lån med afdrag resulterer den nye rentesats i, at den månedlige ydelse efter skat stiger 900 kr. pr. måned for hver lånte million kroner.

»For en typisk familie i et almindeligt hus betyder rentehoppet, at boliglånet bliver knap 22.000 kr. dyrere om året, når der er taget højde for det højere rentefradrag,« lyder det fra Sune Malthe-Thagaard.

Hvis man har et afdragsfrit F3-lån, venter der en endnu større regning.

»Her er der tale om en stigning, der er over dobbelt så stor. Ikke mindre end 52.000 kr. om året efter skat for en familie i et typisk hus,« lyder det fra Sune Malthe-Thagaard.

Ekstraregningen for boligejere med F5-lån er lidt mindre. For som man påpeger i Totalkredit, har de været vant til en højere rente tidligere.

For en familie i et typisk hus stiger regningen årligt med 46.000 kr. efter skat for et afdragsfrit F5-lån, mens regningen for et F5-lån med afdrag kommer til at stige med ca. 19.000 kr. efter skat.

»Der vil være en del boligejere, der skal prioritere og måske tage på en billigere ferie og skære andre af de lidt sjovere ting fra, som de måske har vænnet sig til i tiden med de meget lave renter,« lyder det fra Sune Malthe-Thagaard, der ikke venter, at boligejere i stor stil må vinke farvel til deres boliger som følge af de højere renter.

Det skyldes bl.a., at boligejere med flekslån er blevet kreditvurderet til at kunne betale en rente, der er højere end den, de skal betale i det nye år.

»De bør altså have rum i husholdningsbudgettet til at betale merregningen. Men det betyder ikke, at det ikke kan mærkes eller det er specielt festligt,« skriver Sune Malthe-Thagaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.