Privatøkonomi

Boligejere med populært lån rammes dobbelt: Så meget stiger renten

Det mest rentefølsomme boliglån er blevet så populært, at det i sig selv er med til at presse renterne op.

Artiklens øverste billede
Rekordmange boligejere vælger nu boliglån med høj renterisiko. De kommer til at betale væsentligt mere næste år. Arkivfoto: Jens Dresling

Boligejere med det mest populære rentetilpasningslån rammes nu dobbelt. Renten på lånet ventes at stige fra 0,25 til 2,2 pct. eller mere til januar. Samtidig stiger det såkaldte rentetillæg, der er en del af udgiften.

Lånet hedder F-kort i Totalkredit, Flexkort i Realkredit Danmark og KortRente i Nordea Kredit.

Hos realkreditgiganten Totalkredit er beholdningen af F-kortlån steget voldsomt. For et år siden udgjorde F-kortlånene 76 mia. kr. Nu er tallet eksploderet til 130 mia. kr. Det er en stigning på 70 pct. i en periode med stigende renter.

Det rentefølsomme lån består af to elementer:

  • En ny rente per 1. juli og 1. januar. Udgangspunktet er den såkaldte CITA6-rente, der forenklet sagt er en rente, som bankerne bruger, når de låner penge til og af hinanden.
  • Obligationen bag refinansieres hvert tredje eller fjerde år. Ved den lejlighed beregnes et såkaldt rentetillæg, der er den pris, investorerne vil betale for obligationen.

Der er tale om det suverænt mest rentefølsomme lån, og siden nytår har realkreditinstitutterne »sprøjtet F-kortlån ud,« som Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard udtrykker det.

Totalkredit har netop afholdt auktioner over obligationer bag flekslån og F-kort.

Renterne er steget markant, og tirsdag fik lidt over 9.000 boligejere med F-kort-lån et nyt og højere rentetillæg fastsat ved en auktion. Det nye rentetillæg blev fastsat til 0,54 pct., og det er 0,27 pct. højere end nu. Det rammer ca. hvert 10. boligejer med F-kortlån i Totalkredit.

De øvrige F-kortkunder skal have først have nyt rentetillæg senere. Men de pågældende har også udsigt til højere renter til 1. januar og formentlig også et højere rentetillæg.

»De bliver ramt både af et slag med rentepisken fra en højere rente og endnu et slag fra et højere rentetillæg,« skriver Sune Malthe-Thagaard i en kommentar til auktionsresultaterne.

CITA6-renten er steget fra 0,25 i juli til nu 2,2 pct. Totalkredit forventer, at renten skal yderligere op inden nytår og lande omkring 2,3 pct.

De boligejere, der har fået nyt rentetillæg nu, kommer altså til at betale ca. 2,3 pct. i rente plus et rentetillæg på 0,54 pct. Dermed bliver den samlede rente lidt over 2,8 pct.

Rentestigningen på 2 pct.-point rammer alle med F-kort fra nytår. Dermed stiger ydelsen ca. 15.000 kr. om året efter skat på et afdragsfrit F-kort-lån på 1 mio kr.

Men hvorfor stiger renten?

  • CITA6-renten er steget, fordi centralbankerne har sat renten op for bekæmpe den tårnhøje inflation. Det påvirker de renter, som bankerne betaler for at låne penge til hinanden.

Hvorfor stiger rentetillægget?

  • Det er generelt blevet dyrere at låne penge for boligejere og virksomheder. Investorerne vil nu have en langt større rabat for at købe boligobligationer frem for statsobligationer.
  • Realkreditinstitutter sprøjter F-kort-lån og lignende ud. Der er altså et meget stort udbud, der skal opsuges i markedet. Og det lægger også et pres opad på rentetillægget for, at investorerne vil købe obligationerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.