Privatøkonomi

Kostbar pensionsfælde: Derfor risikerer du en "dummebøde" på 40 pct.

At indbetale til en aldersopsparing burde være enkelt, da indbetalingerne ikke er fradragsberettigede. Men det er faktisk kompliceret, mener pensionsselskabet, Velliv.

Artiklens øverste billede
Specielt hvis man er begyndt at trække på sine andre pensioner, skal man være varsom med at indbetale på en aldersopsparing, advarer Vellivs rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen. Foto: Velliv

Alle, der indbetaler på en aldersopsparing, risikerer at få en strafafgift på op til 40 pct.

Den udløses, hvis man betaler for meget ind på sin opsparing. Selv hvis man opdager fejlen året efter, skal der betales afgift. I dette tilfælde er den ”blot” 4 pct.

Opdager man det ikke, falder afgiftshammeren.

Det kan godt være helt uoverskueligt, for der er flere faldgruber, advarer Vellivs rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen. Han tøver ikke med at kalde de ekstra afgifter for »dummebøder.«

Man kan helt slippe for en sådan bøde, hvis man retter fejlen inden årets udgang. Rettes fejlen først i det nye år, koster det 4 pct. af det for meget indbetalte beløb. Men man skal selv opdage det.

Man bør ikke straffes for at indbetale til pension.

Jens Christian Nielsen, rådgivningsekspert, Velliv

Ellers er afgiften 20 pct., når der er mere end fem år til folkepensionsalderen. Afgiften er på 40 pct., når man har mindre end fem år til folkepensionsalderen.

»I min optik burde man lovgivningsmæssigt kigge på at få afskaffet denne dummebøde. Man bør ikke straffes for at indbetale til pension,« siger Jens Christian Nielsen.

Finans har i flere artikler beskrevet de problemer, der kan opstå, når man indbetaler for meget på sine ratepensioner.

I 2022 er indbetalinger på ratepensioner fradragsberettigede op til 59.200 kr. Indbetalinger over denne grænse er der ikke fradrag for. Og da der samtidig skal betales skat af udbetalingen, bliver pengene beskattet to gange.

Det vurderes, at fradrag for ca. 350 mio. kr. ikke er udnyttet. Det har resulteret i, at Skattestyrelsen vil have styrket informationen omkring indbetalingerne.

Reglerne for aldersopsparingerne er reelt mere komplicerede, mener Jens Christian Nielsen. Mange kan let lade sig friste, fordi aldersopsparingen er den eneste pension, der ikke modregnes i folkepensionen.

»Aldersopsparing er især attraktiv for dem, som ikke betaler topskat. Dog skal man være opmærksom på, at der er temmelig mange regler og restriktioner omkring den type opsparing,« oplyser Jens Christian Nielsen.

Man skal selv opdage det for at undgå den høje strafafgift.

Reglerne er sådan:

  • Man kan kun indbetale 5.500 kr. på aldersopsparingen i 2022, når man har mere end fem år til folkepensionsalderen. Fra 2023 hæves beløbet til 8.800 kr.
  • Hvis man har mindre end fem år, må man indbetale 54.200 kr. Fra 2023 kan man indbetale 56.900 kr. fra syv år før folkepensionsalderen.

Ikke mindst hvis man allerede er gået i gang med at trække på sin ratepension eller livrente, risikerer man at falde i fælden. I så fald må man kun indbetale 5.500 kr., uanset hvor tæt man er på sin folkepensionsalder.

Denne regel kaldes også for 10 års-reglen eller slet og ret ”diskvalifikation”!

»Der findes undtagelser, og rådet herfra er, at du bør tjekke, om du kun kan indbetale grundbeløbet, hvis du får udbetalinger fra en fradragsberettiget pension,« siger Jens Christian Nielsen.

Advarselslamperne bør især lyse, hvis man har aldersopsparing flere steder, eller når man skifter job. Pensionsselskaberne har ikke nogen mulighed for at tjekke, om en kunde har endnu en opsparing i en bank eksempelvis.

Skattestyrelsen anbefaler, at man altid tjekker, om beløbet til aldersopsparing står på forskudsopgørelsen i felt 347.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.