Privatøkonomi

75 pct. af nygifte kvinder løber økonomisk risiko: Så let er det at undgå

Halvdelen af alle ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse. Kun få tager højde for det.

Artiklens øverste billede
Halvdelen af alle ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse. Det har store økonomiske konsekvenser. Arkivfoto: Holger Bundgaard

Hvert år siger omtrent 30.000 par ja til hinanden i en kirke eller på rådhuset. Halvdelen af dem kan forvente at blive skilt. Men kun i godt 8.600 af ægteskaberne, er der indgået en ægtepagt, viser nye tal fra Tinglysningsretten. 

»Det kan bekymre, at der i et land som Danmark, hvor halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse, bliver indgået så relativt få ægtepagter. Kvinder kan risikere at trække en økonomisk nitte,« siger Britt Dinesen Christiansen, der er seniorøkonom i Danica.

Pensionsselskaberne følger udviklingen tæt og udsender med regelmæssige mellemrum advarsler til specielt deres kvindelige kunder for at undgå misforståelser og skuffede forventninger.

Ægtepagten er juridisk bindende og beskriver, hvordan man ønsker at dele sin økonomi – eksempelvis pensionsopsparinger – i tilfælde af skilsmisse 

I 2022 blev der tinglyst 8.623 ægtepagter. Alle vielser sidste år er endnu ikke registreret, men til og med 3. kvartal var der 26.391. Det er en stigning på 21 pct. i forhold til samme periode 2021.

»Det kunne tyde på, at der har været ekstra mange vielser i 2022,« mener Britt Dinesen Christiansen. 

Ægtepagt Nedsat tid Barselsorlov Pensionsgabet


Ægtepagt

Den største risiko for den, der tjener mindst i ægteskabet, er, at pensionsopsparinger som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. I 7 ud af 10 parforhold er det kvinder.

Derudover lever kvinder i gennemsnit længere, trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, tager mere barsel og er i højere grad på nedsat tid end mænd. De risikerer dermed at være langt dårligere stillet end manden, når de går på pension.

Det kan betyde, at kvinderne går så markant ned i levestandard, at forventningerne til pensionsalderen slet ikke kan indfries. Det kan man undgå ved en ægtepagt.

»Man bør vende spørgsmålet om ægtepagt, allerede inden man bliver gift, og mens alt er fryd og gammen,« fastslår Danicas seniorøkonom.

Der er to oplagte muligheder for at sikre, at kvinden ikke trækker nitten:

  • Man får udarbejdet en ægtepagt, som sikrer, at pensionsformuen deles i tilfælde af skilsmisse.
  • Man aftaler at fastholde indbetalingerne, hvis den ene part er på barsel uden løn eller går på nedsat tid. På den måde får man sikret en mere ligelig fordeling af pensionsformuerne, hvis nu kærligheden brister.

Nedsat tid

Ca. en tredjedel af kvinderne på arbejdsmarkedet er på deltid. Endnu tydeligere bliver det i den offentlige sektor.

I dag arbejder 40 pct. af de ansatte i den offentlige sektor på deltid. I langt overvejende grad er der tale om kvinder. Alene inden for ældresektoren er 8 ud af 10 ansatte på deltid, viser en undersøgelse, som har været omtalt i fagbladet FOA.

Og nedsat tid koster på pensionsformuen. Hvis man eksempelvis tjener 400.000 kr. og indbetaler 15 pct. til pensionsopsparing, vil nedsat tid i en periode på fem år, fra man er 30-34 år, betyde 126.400 kr. mindre i pensionsopsparing. 

Er man på nedsat tid i 10 år, fra man er 30-39 år, har man 236.100 kr. mindre i formue på pensionstidspunktet som 69-årig.

Barselsorlov

Barselsorlov kan også blive en dyr omgang, hvis ikke man indbetaler i en periode.

Hvis man i en periode på to gange seks måneder som henholdsvis 30- og 33-årig ikke indbetaler til pensionsopsparing, er der også udsigt til en økonomisk bet. For én med en lønindkomst på 400.000 kr. og en pensionsindbetaling på 15 pct. vil det betyde 128.500 kr. mindre i pensionsformue.

Pensionsgabet

Historisk set har kvinder haft mindre pensionsformue end mændene. Det kalder man ”pensionsgabet”. Selv om kvinderne i de seneste år er blevet mere og mere veluddannede og dermed har fået adgang til de højtlønnede job, er gabet der stadig.

Siden 2014 er det faldet. Men kvindernes opsparing på pensionstidspunktet er stadig 20 pct. lavere end mændenes. I 2014 var tallet 28 pct.

For de 18- til 29-årige stiger gabet til gengæld markant.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.