660.000 boligejere kan se frem til skattefri rentegevinst på 1 mia. kr.
Regningen for den forsinkede skattereform stiger og stiger. I én kommune har boligejerne i gennemsnit udsigt til at få ca. 38.000 kr. tilbage.
1. januar får omkring 660.000 boligejere en skattefri renteindtægt på samlet knap 1 mia. kr.
Det er de boligejere, der endnu ikke har fået penge tilbage for den skat, de har betalt for meget siden 2011. De får dog først pengene, når skattemyndighederne har fundet ud af, hvor mange de er berettiget til.
Det er resultatet af de fortsatte forsinkelser af boligskattereformen. Den skulle være trådt i kraft i 2021, men er som bekendt udskudt til 1. januar 2024.
Tallene er ikke helt præcise, men tager udgangspunkt i Skatteministeriets egne beregninger. Oprindelig beregnede ministeriet, at der skulle betales ca. 12 mia. kr. tilbage til 715.000 boligejere.
Regningen er steget til ca. 15 mia. kr., og den vil stige yderligere år for år. Det skyldes, at de boligejere, der har skat til gode, skal have en kompensation på 6,2 pct. om året. Kompensationen er skattefri.
Kompensationen optjenes fra 1. januar - altså ikke ved årets udgang. Det vil sige, at staten godt kan finde yderligere 1 mia. kr. i 2023. Dermed vokser den skyldige skat til ca. 16 mia. kr.
Oprindelig var der altså tale om 715.000 boligejere, men tallet er blevet nedbragt i løbet af i år. Frem til 5. september var der udsendt 51.450 afgørelser om tilbagebetaling. Det betyder altså, at lidt over 660.000 boligejere endnu ikke har fået de penge, de har til gode.
En forudsætning for at få penge tilbage er, at boligen har fået en ny vurdering. Ifølge revisionsselskabet, BDO, har knap 146.000 boligejere fået en vurdering i år. De er kommet i to bølger.
Det svarer til knap 9 pct. af det samlede antal ejerboliger. 91 pct. har altså ikke fået en vurdering endnu, selv om den nye reform træder i kraft om et år.
Allerede nu ligger det klart, at et ukendt antal boligejere ikke når at få en ny vurdering, inden reformen træder i kraft i 2024.
Finans har kontaktet Vurderingsstyrelsen for at få at vide, om endnu flere har fået penge tilbage i år. Styrelsen er ikke vendt tilbage, men ifølge BDOs chefkonsulent, Henning Boye Hansen, kan det ikke nås at sende flere opgørelser ud i år.
Formålet med reformen er at få et vurderingssystem, der ligger tættere på boligernes reelle værdi. For ca. 10 år siden frøs man vurderingerne fast. Det betyder, at alle med dyre boliger er sluppet ekstraordinært billigt.
De pågældende kommer ikke til at betale noget tilbage og efter 2024 får de en skatterabat, så de ikke kommer til at betale mere end nu.
Til gengæld rammes alle, der køber efter 1. januar 2024. Det ventes at få store konsekvenser for priserne i de dyre områder.
Der er stor forskel på, hvor mange penge boligejerne skal have tilbage i de kommuner, hvor der er betalt for meget. Topscorerne befinder sig i Odsherred. Her har boligejerne i gennemsnit udsigt til at få omkring 38.000 kr. tilbage.
