Fleksrenterne svinger voldsomt: Så meget koster det at sikre sig

Boligrenterne er så svingende, at selv beskedne kurshop eller fald fra dag til dag, får relativt store konsekvenser for ydelsen. Men det er muligt at gardere sig mod renteudsvingene.

Alle låntyper er blevet ramt på det seneste, men fleksrenterne er steget relativt mest. Fra en rente under 3 for få uger siden, har renten nu sneget sig op i knap 3,4 pct. på et F3- og et F1-lån.

Det er tydeligt, at fleksrenterne er helt afhængige af beslutningerne i og ikke mindst udtalelserne fra den Europæiske Centralbank, ECB.

Torsdag i sidste uge er et godt eksempel på det.

Renterne steg ca. 0,2 pct.-point. Det var en direkte afsmitning af, at ECB og Nationalbanken hævede styringsrenterne med 0,5 pct.

Omkring 200.000 boligejere får fastsat ny rente om knap en uge, og de rammes altså af de seneste dages rentestigninger.

Især for boligkøbere kan der være en udfordring, hvis de vil have flekslån. De overtager typisk den nye bolig efter nogle måneder, og for dem vil det være en overvejelse værd at overveje en rentesikring.

Kurssikring kendes bedst fra lån med fast rente. Her kan man låse lånene fast flere måneder ud i fremtiden. Det sker ved at betale et kurstillæg.

Man kan også låse sit flekslån. Prisen for det er en højere rente. Vælger man at kursikre et F5-lån frem til 1. april næste år, bliver renten 3,5 pct. Det er et tillæg på under 0,2 pct.-point. Renten på F5-lånet er nu knap 3,4 pct.

Lidt dyrere er det at rentesikre et F3-lån i den periode. For F1-lånere giver det ingen mening at rentesikre alt for langt ud i fremtiden. De får alligevel ny rente hvert år.

I realkreditinstitutterne har man ingen standardråd til, om flekslånerne skal kurssikre eller ej. Det er op til den enkelte. Med et flekslån påtager man sig frivilligt en renterisiko, og det taler mod at betale ekstra for en rentesikring.

Bedst mening giver det, hvis man har et F5-lån. Det vælger boligejere- og købere typisk for at være sikre på renten i en længere periode.