Finanstilsynet retter fokus mod omdebatterede milliardinvesteringer

Finanstilsynet undrer sig over store forskelle mellem udviklingen i værdien af pensionsselskabernes alternative investeringer og deres børsnoterede aktiver. Ifølge tilsynet er de alternative investeringer et fokusområde.

Frem til udgangen af 3. kvartal tabte pensionssektoren ca. 725 mia. kr. på aktier og obligationer, men samtidig tjente den ca. 60 mia. kr. på de unoterede alternative investeringer. Det har fået flere til at kritisere selskaberne for ikke at nedskrive værdien af de alternative investeringer tilstrækkeligt.

Underdirektør Per Plougmand Bærtelsen, Finanstilsynet, understreger, at værdireguleringer på de noterede og unoterede markeder ikke behøver følge hinanden en til en. 

»Finanstilsynet finder det dog bemærkelsesværdigt, når der observeres betydelige forskelle i værdireguleringerne på pensionsselskabernes alternative investeringer og de observerede værdiudsving på de noterede markeder. Det er vigtigt for den enkelte pensionsopsparer, at selskaberne værdiansætter retvisende,« siger Per Plougmand Bærtelsen. 

Han pointerer, at når mange væsentlige risikoparametre ændrer sig, så skal den løbende – og senere også den regnskabsmæssige - værdi af de unoterede alternative aktiver som udgangspunkt ændre sig. Sker det ikke, har tilsynet mulighed for at reagere.

Den slags ændringer af risikoparametre har der været mange af i 2022. Renten er steget kraftigt, mens aktierne er faldet, og inflationen herhjemme ramte 10,1 pct., før den bøjede af i november.

Alligevel var værdien af de alternative investeringer i ni pensionsselskaber ifølge en opgørelse fra Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen ikke synderligt påvirkede ved udgangen af 3. kvartal. Tværtimod steg det gennemsnitlige afkast på ejendomme, infrastruktur og private equity.

Ifølge flere markedsdeltagere har Finanstilsynet bedt selskaberne besvare en række spørgsmål om prissætningen af de alternative investeringer i løbet af januar. Det vil Per Plougmann Bærtelsen hverken be- eller afkræfte.

»Jeg kan ikke kommentere på tilsynets konkrete tilsynsvirksomhed, men vi har løbende fokus på de alternative investeringer,« siger han. 

Finanstilsynet har i løbet af 2022 givet en stribe af påbud og påtaler til pensionssektoren med krav om bedre indretning af deres risikomodeller, så værdien af de alternative investeringer kan opgøres bedre, hurtigere og mere præcist. 

Bl.a. fik ATP i september påtale, fordi selskabet ikke opskrev værdien af private equity, illikvid kredit og infrastruktur i april til juli 2020, hvor de børsnoterede aktier steg kraftigt. ATP mener at have de rigtige processer til løbende at måle den rigtige værdi i dag. 

Hidtil har Finanstilsynet dog kun krævet, at pensionsselskaberne laver bedre og mere præcise risikosystemer. Intet selskab har fået besked på at ændre værdien af deres alternative investeringer. 

Det er nemlig vanskeligt at sige, hvad en eksempelvis vindmølle eller bro helt præcist er værd.

»Der er en grad af subjektiv vurdering i værdiansættelsen. Et unoteret aktiv kan være både 95, 100 og 105 værd uden af være forkert prissat. Men det kan næppe være 125 værd, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Derfor bør det vække interesse, når nogle opskriver værdien af et aktiv, samtidig med at den børsnoterede variant falder kraftigt,« siger lektor på Institut for Finansiering på CBS Henrik Ramlau-Hansen, der igennem 11 år var topchef for Danica Pension.

Hvis Finanstilsynet på et tidspunkt beslutter, at et aktiv er vurderet for højt og skal nedskrives, vil det få direkte betydning for pensionsopsparernes formue. 

»Spørgsmålet er, hvordan det i et sådant tilfælde vil ramme opsparernes formue, og i hvilken udstrækning egenkapitalen kommer til at betale. Mit gæt er, at egenkapitalen skal betale til dem, der har fået for lidt, og det vil kunne gøre ondt på selskabet,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

Med de mange påbud og påtaler i baghovedet er udviklingen i 2022 iøjnefaldende. Pensionsselskaberne har eksempelvis haft ganske pæne afkast på ejendomme i årets første tre kvartaler ifølge en opgørelse fra Analsehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen. 

Samtidig blødte børsnoterede ejendomsfondene. iShares European Property Yield faldt 40,3 pct. i perioden, mens Gudme Raaschou Europæiske Ejendomsaktier faldt godt 36 pct. 

»Pensionsselskaberne må ikke udjævne afkastet, fordi det går ud over kunderne. Derfor ser det sært ud, når det børsnoterede marked falder 40 pct., og værdien af det unoterede står fast,« siger formuerådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Danica Pension havde ved udgangen af 3. kvartal et afkast for året på 3 pct. for ejendomme, 3 pct. for private equity og 15 pct. for infrastruktur. Investeringsdirektør Poul Kobberup mener ikke, det står i modstrid til de kraftigt faldende børsnoterede fonde med samme investeringsunivers.

»Der er tale om illikvide aktiver. Der er en lang række forhold, der spiller ind i forhold til værdiudviklingen, og de udvikler sig ikke nødvendigvis som det børsnoterede marked, uanset hvad eksperter fra CBS måtte mene,« siger Poul Kobberup.

Han uddyber i en mail, at afkastet på alternativerne afspejler det input, som forvalterne af de forskellige investeringer kommer med løbende, som valideres. Hertil reguleres alternative investeringer løbende efter udviklingen i det noterede marked.

»Derfor er det muligt, at værdien af alternative investeringer er uændret, selvom det noterede marked er faldet. Måske er den endda højere, hvis noget er blevet solgt,« siger Poul Kobberup.