Mange boliglån får ny rente: Kan koste tusinder hver måned

Mange boligejere skal til at finde flere penge i budgettet til huset eller lejligheden.

Omtrent 200.000 danskere med realkreditlån med en halvårlig rentebinding får 27. december ny rente for det næste halve år. Og den bliver langt højere end hidtil.

Renten står til at stige mere end to procentpoint i snit, og det er noget, som kommer til at kunne mærkes ude i de danske hjem, siger en økonom.

Ifølge Arbejdernes Landsbank kan berørte boligejere med afdrag hver måned vente at skulle finde 570 kroner ekstra efter skat for hver million, de har lånt. For dem uden afdrag er tallet 1360 kroner, viser beregningerne.

- Det er noget, der kommer oven i den meget markante stigning i inflationen, som har gjort det 3300 kroner dyrere om måneden at være en gennemsnitlig børnefamilie, siger cheføkonom Jeppe Juul Borre.

Banken anslår, at der er omkring 1,2 millioner boligejere med realkreditlån. Der er altså en stor andel, som nu får ny rente.

Hos realkreditinstituttet Totalkredit er det cirka 15 procent af boligejerne, som skal have ny rente på deres F-kort-lån, hvor renten reguleres hvert halve år.

- Den kommer nok til at stige til i omegnen af tre procent. Det er den største stigning, vi har set for de her F-kort-lån, siger chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

I Arbejdernes Landsbank ser cheføkonom Jeppe Juul Borre også med alvor på sagen.

- Det er en benhård besked til de mange boligejere med den låntype, som løber op i omegnen af 200.000 boligejere. Renterne er det seneste år banket i vejret, og det rammer for alvor nu også F-kort. For et år siden havde boligejerne en rente i minus, og nu rundt regnet er 3%. Boligejerne kan efter alt at dømme godt begynde at reservere ekstra plads i budgettet til en højere ydelse, lyder det fra ham i en skriftlig kommentar, som fortsætter:

- For boligejere med afdrag på lånet svarer rentestigningen til, at det bliver 580 kr. dyrere om måneden for hver mio. efter skat. For boligejere uden afdrag stiger ydelsen med 1.400 kr. for hver mio.

Renteløftet skyldes, at centralbankerne har hævet renten for at få inflationen ned. Løftet skal få efterspørgslen til at falde - og på sigt prisstigningerne.

- Det her er et tegn på, at når vi ser pengepolitiske stramninger, er det noget, der påvirker virksomheder og husholdninger meget direkte.

- Det bør afspejle sig i efterspørgslen og være med til at lægge en dæmper på den samlede inflation. Det er sådan, mekanismerne fungerer, forklarer Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit forventer, at rentestigningerne vil få en ende i starten af 2023. Der er dog mange usikkerheder.

- Det er klart den rigtige medicin at sætte renten op. Problemet er, at det er svært at vurdere, hvor meget medicin patienten skal have, siger han.