Opsparing kan redde mange gennem krisen, men langt fra alle

Flotte friværdier og formuer sikrer, at mange ikke rammes af en økonomisk nedtur. Men det er langt fra alle, der er i den situation, og de vil blive ramt hårdt.

»Alle bliver fattigere over en periode. De, der har polstring, vil opleve en krise som en lille nedtur, men som sædvanligt rammer den dem, der ikke har så meget at stå imod med,« siger Jesper Bo Jensen, der er stifter af Center for fremtidsforskning.

I modsætning til finanskrisen er et flertal af danskerne bedre rustet til at klare sig igennem den økonomiske nedtur, der allerede er begyndt. Den bliver endnu værre, lyder vurderingen fra langt de fleste økonomer.

Finanskrisen var anderledes på to afgørende punkter, fastslår Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Sydbank. 

»For mange var finanskrisen en krise på 1. klasse, hvis ikke de skulle sælge deres hus eller realisere aktiver. Finanskrisen var anderledes, fordi inflationen og energipriserne ikke gik amok som nu,« siger Sydbanks forbrugerøkonom.

En anden væsentlig forskel på finanskrisen og i dag er, at vi bruger penge på en anden måde, fremhæver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

»I forbindelse med finanskrisen brugte vi mere, end vi tjente. Nu er det omvendt. Dengang brugte vi ca. 103 kr. for hver 100 kr., vi tjente. Igennem de seneste mange år har vi brugt ca. 93 kr. for hver 100 kr., vi tjener,« siger Brian Friis Helmer. 

Alligevel rammes to grupper, mener Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i PFA. Det er familier med skrøbelig økonomi. De må prioritere benhårdt, fordi de har meget lidt overflødig fedt at skære fra.

»På den måde kan man sige, at den høje inflation rammer meget skævt,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Den anden gruppe er førstegangskøbere og de, der købte på toppen, der såmænd kun ligger et år tilbage. De har typisk belånt boligen helt op til grænsen og har dermed ikke friværdi.

»De bliver hurtigt teknisk insolvente,« konstaterer PFAs privatøkonom.

For andre ser det lysere ud. Polstringen af økonomien samt et behersket forbrug i årene siden finanskrisen vil virkelig komme os til gode nu, mener Danske Banks chefanalytiker Louise Aggerstrøm.

»Vi kommer fra en periode, hvor vi har levet under og ikke over evne. Vi har sat penge til side, fremfor at bruge mere, end vi tjener. I den forstand er det faktisk forholdsvis god timing, at krisen rammer nu. Det betyder, at den næppe bliver så lang som finanskrisen,« siger Louise Aggerstrøm.

Selv om boligpriserne er begyndt at falde mærkbart, ligger de ifølge Nordea ca. 20 pct. højere end for fem år siden.

De 1,4 mio. danskere, der bor til leje, har ikke fået den formuegevinst. En stor del af dem tilhører de lavest lønnede og har dermed ikke haft mulighed for at opbygge en større opsparing ved siden af.

I øjeblikket er den kontante opsparing i bankerne omkring 1.100 mia. kr. Men de penge sidder ca. halvdelen af danskerne på. Den anden halvdel har stort set ikke en større opsparing.

»Så det er fair at sige, at mange er godt rustet, men endnu vigtigere er, at vi har tårnhøj beskæftigelse. Fast job og fast løn er på mange måder bedre end opsparing,« mener Ann Lehmann Erichsen.

Største bekymring er, hvis forbruget falder mærkbart. Det kan i sig selv udløse fyringer og dermed lavere beskæftigelse.

Der er stor usikkerhed om, hvor dyb en eventuel krise bliver. Men netop usikkerheden kan udløse en selvforstærkende effekt, mener Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i PFA.

»Siden finanskrisen har vi levet i en form for beskyttet verden, hvor det at have gæld har været tæt på gratis, og hvor investeringer i aktier og boliger nærmest ikke har kunnet galt,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Efter så mange år med konstant økonomisk fremgang, vil en økonomisk nedtur kunne skabe usikkerhed og negativ psykologi. Det kan i sig selv forstærke nedturen.