Mere end 1.330.000 danskere er pensionsmillionærer

På 30 år er fattige pensionister blevet afløst af stadig flere danskere med mere end 1 mio. kr. sparet op til alderdommen.

Indførelsen af arbejdsmarkedspensioner har givet et af de største velfærdsløft i nyere tid, mener adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Foto: Mathias Svold

Mere end 1,33 mio. danskere har sparet over 1 mio. kr. op til pension. Det er et kæmpespring siden tiden før 1993, hvor 2/3 af danskerne stort set kun havde folkepensionen at leve af, når de blev gamle. 

I dag er de nye pensionister med arbejdsmarkedspensioner ifølge pensionskommissionen langt fra fattige. Men for 30 år siden var fattigdom et problem blandt ældre.

»Arbejdsmarkedspensionerne sikrer, at stort set alle har en betydelig opsparing i rygsækken, når de går på pension. Vi har fået langt flere pensionister med en rigtig fornuftig pensionsøkonomi. Arbejdsmarkedspensionerne har givet et af de største velfærdsløft i nyere tid,« vurderer adm. direktør Torben Möger Pedersen.

Han står i spidsen for det største danske arbejdmarkedspensionsselskab PensionDanmark med en formue på 289 mia. kr. 

PensionDanmarks ca. 800.000 medlemmer tilhører de LO-arbejdere, der fik arbejdsmarkedspension for 30 år siden i januar 1993.

I dag har de 60-69-årige håndværkere, chauffører, gartnere m. fl. i gennemsnit 1,5 mio. kr. i pensionsformue.

Men det begyndte småt. I januar 1993 blev der indbetalt 54 mio. kr. i pensionsbidrag til de splinternye pensionskasser til LO-arbejdere, der nu er samlet i PensionDanmark. Dengang var bidraget på 0,9 pct. af lønnen mod nu typisk 12 pct.

Mine kolleger rystede på hovedet og undrede sig over, at jeg ville forlade et godt job for at arbejde for denne her lillebitte pensionskasse

Torben Möger Pedersen, adm. direktør PensionDanmark

Den lige så nye pensionskassedirektør Torben Möger Petersen kom fra et job som cheføkonom hos SID.

»Mine kolleger rystede på hovedet og undrede sig over, at jeg ville forlade et godt job for at arbejde for denne her lillebitte pensionskasse. Men jeg syntes, det var spændende at være entreprenør. Og man må jo sige, at det har udviklet sig til en meget stor forretning,« siger Toben Möger Pedersen.

Torben Möger Pedersen er adm. direktør for PensionDanmark, der er vokset enormt under hans ledelse. Foto: Mathias Svold

Han kalder arbejdsmarkedspensionerne for et kinderæg indeholdende hele tre ting:

  • Langt bedre pensionsøkonomi for flertallet af pensionisterne
  • Større privat opsparing, som har fjernet underskuddet på betalingsbalancen
  • Robuste offentlige finanser, fordi skatten af pensionsopsparing i det væsentligste først betales, når opspareren går på pension

Et typisk medlem af PensionDanmark, der går på pension i år, vil som enlig via folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension have godt 70 pct. af sin slutløn udbetalt som pensionist. Hvis man er en i et par, er dækningen dog nærmere 60 pct.

Om godt 30 år har de første pensionister fra PensionDanmark indbetalt 12 pct. af lønnen hele deres arbejdsliv. Når det sker, vil den samlede pension udgøre godt 80 pct. af lønnen for den enlige og 70 pct. for en i et par.

»Dermed kan folk leve et forhåbentligt godt og langt pensionsliv uden at falde i rådighedsbeløb. En stor del af de piger, der fødes nu, ventes jo at leve, til de er over 100 år,« konstaterer PensionDanmarks topchef.

Ifølge Forsikring & Pension vil lønmodtageren med en bruttoløn på 404.000 kr., som ikke har en pensionsordning, skulle leve af 47 pct. af sin hidtidige indkomst som pensionist via folkepensionen, folkepensionens tillæg og ATP. 

Det selv om en folkepensionist uden anden pensionsopsparing som udgangspunkt vil få højt folkepensionstillæg og også har adgang til andre ydelser.

Med en ændring af aldersopsparingen sørgede Folketinget sidste år for, at det kan betale sig at spare op til pension i alle aldre ved at kombinere aldersopsparing, ratepension og livslang pension på den rette måde. 

Det er Torben Möger Pedersen godt tilfreds med, og han mener, at rammerne for pensionsopsparing nu er på plads.

Til gengæld mener han, at det kan blive nødvendigt at bløde op for stigningstakten i folkepensionsalderen i de kommende år, hvis opbakningen til pensionssystemet skal sikres. 

Der er ingen der forbyder dig at arbejde, til du er langt over 70 år, men vi skal også tænke på, at ikke alle holder så længe.

Torben Möger Pedersen, adm. direktør PensionDanmark

Som det er i dag, skal de unge være på arbejdsmarkedet i en større og større andel af deres liv, fordi Velfærdsforliget fra 2005 forhøjer folkepensionsalderen med det, danskernes gennemsnitlige levealder stiger med. Målet er, at danskerne i gennemsnit skal være 14 år på pension.

Torben Möger Pedersen henviser til, at pensionskommissionens eksperter og de økonomiske vismænd har vist, at det kan lade sig gøre af lave en model, hvor en forbedring af levealderen deles, så der både bliver længere tid på pension og længere tid på arbejdsmarkedet. 

»Det kommer politikerne nok til at se på. Der er ingen, der forbyder dig at arbejde, til du er langt over 70 år, men vi skal også tænke på, at ikke alle holder så længe. Vores medlemmer har hårdt fysisk arbejde, og langtfra alle kan klare kravene så længe«.

Ønskesedlen for de næste 30 år med arbejdsmarkedspensioner rummer også et ønske om større fleksibilitet, så tilbagetrækning kan strikkes meget mere individuelt sammen.

Allerede i dag går en tredjedel af PensionDanmarks medlemmer på delpension de første år. Typisk fordi de fortsat arbejder nogle timer om ugen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.