Privatøkonomi

Største stigning nogensinde: Disse boligejere står til rentesmæk

Efter dagens renteauktion står livet til at blive betragteligt dyrere for boligejere med F1-lån. F3-lånene står ligeledes for skud.

Artiklens øverste billede
Boligejere med F1- og F3-lån står til at få en stor regning som følge af markante rentestigninger, forudser Totalkredit. Arkivfoto: Jens Dresling

Boligejere, der har et F1-lån, kan se frem til et mærkbart rentesmæk. 

Det står klart efter dagens renteauktion i Totalkredit, der viser, at F1-renten står til at stige til mere end 3 pct. Stigningen er den største nogensinde målt ved en refinansiering af F1 hos realkreditinstituttet.

Foreløbige resultater af denne uges renteauktion viser mere bestemt, at renten vil stige med 3,6 pct.-point. Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, betragter stigningen som »ganske markant«.

»Rentestigningen betyder, at ydelsen stiger med over 1.000 kr. pr. lånte million kr., når der er taget højde for værdien af rentefradraget. Det kan de fleste nok mærke i deres dagligdag,« bemærker han i en kommentar.

Foreløbigt ser renterne sådan ud, efter F1 har været på auktion. F3-renten er indikativ, da disse lån sælges i løbet af de næste par dage:

Et afdragsfrit F1-lån på 1 mio. kr. står fremadrettet til at koste 4.510 kr. efter skat hver måned. Det er en stigning på 1.020 kr. For et afdragsfrit F3-lån stiger prisen til 4.360 kr. - en stigning på 990 kr ifølge Totalkredit.

Sune Malthe-Thagaard betoner, at mens rentestigningen er rekordstor for F1, er det sket fra et lille negativt niveau. Historisk set er F1-renten fortsat lav, men derfor vil det stadig kunne mærkes i privatøkonomien.

»Boligejere med f.eks. F1-lån er dog kreditvurderet til at kunne tage rentestigninger af denne kaliber,« fastslår Sune Malthe-Thagaard og påpeger, det altid er sjovere, når renten bevæger sig den anden vej.

»Siden realkreditlånene med variabel rente blev introduceret i slutningen af 1990’erne er renterne faldet markant. I de første år, vi havde lånene på hylderne, lå renten på op imod små 6 pct.,« fortsætter han.

Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, konstaterer, at den mærkbare stigning i boligrenterne sker på baggrund af massive renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken.

På et halvt år er renten herhjemme steget fra -0,6 pct. til i dag 2,1 pct. Det er med til at hive boligrenterne med op. I sidste uge hævede Nationalbanken sin rente med 0,35 procentpoint i fodsporene på ECB’s renteløft på 0,5 procentpoint. 

»Godt nok valgte Nationalbanken ikke at følge ECB en-til-en i deres renteforhøjelse i sidste uge, og det gør rentestigningen en smule mindre, men det ændrer ikke på, at boligejerne har oplevet de kraftigste rentestigninger i årevis,« skriver Brian Friis Helmer.

Hvis dagens renteauktion holder stik ugen ud, er der tale om den højeste F1-rente i 14 år.

Gennem årene har de negative renter bidraget til, at rentefradraget er blevet mindre betydningsfuldt for boligejerne. Men det er vendt nu, hvorfor man skal huske at ændre sin forskudsopgørelse for at mildne konsekvenserne af rentestigningerne, understreger Totalkredits analytiker.

Her skal man ifølge Sune Malthe-Thagaard huske på, at den nye rente først gælder fra april, så den blot slår igennem for 9 ud af 12 måneder.

Tal fra Nationalbanken viser, at danske boligejere har variabelt forrentede lån for i alt 903 mia. kr. Beløbet steg med 135 mia. kr. i 2022, hvilket betyder, at de i dag udgør 51,5 pct. af boligejernes lån mod 43,4 pct. i 2021.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.