Boligejere løber større renterisiko: Kun sådan kan det give bonus
Det kan give mening kun at binde renten i ét år, men det er ikke uden risiko.
Boligejere med F1-lån, der skal have ny rente per 1. april, har netop fået den største renteregning siden 1997.
Fra en rente på -0,02 pct. skal de vænne sig til en rente på 3,63 pct. F1-lånet er nu det dyreste flekslån, men mange har formentlig valgt det med helt åbne øjne, mener Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.
Den første gruppe løber ingen risiko ved at vælge det rentefølsomme lån. Det er dem, der overvejer at sælge deres bolig indenfor et år.
Den anden gruppe løber til gengæld en relativt stor renterisiko. De har valgt F1-lånet, fordi de regner med, at renterne vil falde yderligere i de kommende år. Derfor vil de ikke binde deres rente på det, de forventer at være et højt niveau, længere end i et år.
Ved at gå i F1 kan de således hurtigt få gavn af et evt. rentefald. Om de har fat i den lange ende eller ej er svært at sige noget med sikkerhed om, fastslår Christian Hilligsøe Heinig.
»Vi kan i hvert fald konkludere, at usikkerheden omkring inflationen og renteudviklingen fortsat er stor, og vi kan godt være en smule skeptiske i forhold til, om der er noget større rentefald i vente for F1-låntagerne til næste refinansiering,« lyder bekymringen fra cheføkonomen.
De høje fleksrenter betyder, at både F1- og F3-lånere kommer til at betale op mod 800 kr. om måneden efter skat for hver mio. kr., de låner. Er lånet afdragsfrit, bliver ekstraregningen 2.000 kr. om måneden.
F1-lånet er ekstra hårdt ramt, og selv F10-renten er nu lavere end F1-renten. Renten på et F10-lån er således 3,43 pct. Til gengæld er man så bundet af den i 10 år.
Det er altså blevet billigere at binde renten i længere perioder frem for at binde den i et år eller derunder.
Det skyldes, at de finansielle markeder venter, at centralbankerne begynder at sænke renterne igen, men ikke med det samme. Derfor tør investorerne godt binde deres penge længere end blot et år.
F1-renterne toppede med 5,61 pct. i januar 2001 og 5,2 pct. efter finanskrisen i januar 2009.
