Nu kan regnestykket gøres op: Så stort var danskernes reallønsfald sidste år

Danskernes realløn fik så store klø i 2022, at man skal flere årtier tilbage for at finde en lignende tilbagegang. Det står klart, efter at Dansk Arbejdsgiverforening onsdag morgen offentliggjorde de endelige tal for lønudviklingen på DA-området i fjerde kvartal 2022.

Lønstigningerne inden for DA-området landede i fjerde kvartal i fjor på 3,6 pct., og regner man inflationen for hele 2022, som endte på 7,7 pct., endte danskerne med et reallønsfald på 3,8 pct. i 2022. 

»Det er et meget stort fald, som vi skal mange årtier tilbage for at finde lignende. Derfor er der næppe mange danskere, der har følt, at 2022 var så godt et år, som bnp-væksten ellers peger på,« lyder det fra Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, med henvisning til, at den første opgørelse af væksten i Danmark peger i retning af et tal for hele 2022 på 3,4 pct. som følge af et markant hop op i slutningen af året.

Begrebet reallønsfald dækker egentlig over, at ens løn ikke rækker så langt, som den tidligere gjorde. Ens løn er med andre ord blevet mindre værd. Og faldet er udløst af, at den højeste inflation i flere årtier ramte den danske økonomi. Når man taler om inflation, taler man egentlig om prisstigninger, og når prisen på f.eks. en liter mælk stiger mere end ens løn, bliver en løns mindre værd, og så er der tale om et reallønsfald.

»Desværre forventer jeg, at vil det komme til at tage adskillige år, før vi igen har indhentet det fald. Vi kan meget vel snakke tre eller fire år, før vi er tilbage på 2021 niveauet igen,« lyder det fra Søren Kristensen. 

Tallene fra DA afspejler kun udviklingen inden for det såkaldte DA-område. DA-området dækker over de ca. 25.000 virksomheder, som er medlem af de forskellige arbejdsgiverforeninger under DA. Dermed er ca. en tredjedel af alle medarbejdere en del af DA-området.