Rentebombe: Flekslån koster nu det samme som et 4 pct.-lån

Prisen på et flekslån og et lån med fast rente er nu stort set den samme.

Den månedlige ydelse efter skat på et 4 pct.-lån på 1 mio. kr. er kun 156 kr. højere end på et F3-lån.

»Det er usædvanligt,« siger Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

»Vi skal tilbage til 2019 for at finde noget lignende. Men da var forklaringen, at man kunne få lån med en fast rente helt nede i 0,5 pct.,« siger Sune Malthe-Thagaard.

Når ydelsesforskellen på de to låntyper er så lille, bliver det stort set gratis at sikre sig mod højere renter som følge af kursfald. Lån med fast rente kan omlægges, uanset om renten stiger eller falder. Det kan flekslån ikke.

Realkreditinstitutterne har netop afholdt auktion over obligationerne bag flekslån. Hårdest ramt blev F1- og F3-lån. F1-renten steg således med hele 3,65 pct.-point i forhold til seneste refinansiering. Det er den kraftigste rentestigning siden auktionerne startede tilbage i 1997.

Hos Totalkredit ville den effektive rente inklusive bidrag i dag være 3,76 pct.

At stigningerne blev så bratte, er kommet som en stor overraskelse og har vakt bekymring hos realkreditinstitutterne. 

For hver mio. kr. skal en F1- og en F3-låner betale ca. 750 kr. mere om måneden efter skat. For boligejere med afdragsfrie lån slår de højere renter fuldt igennem og udløser en ekstra regning på ca. 2.000 kr.

I modsætning til 2019 skal der denne gang graves i de finansielle nørdebunker for at finde en forklaring, og det kan langt fra udelukkes, at de helt korte flekslån bliver endnu dyrere.

Normalt er det sådan, at jo længere renten er bundet, desto højere er den. Nu er det vendt på hovedet. 

»Investorerne mener, at kampen mod inflation er så godt som vundet. Når det er sket, vil vi vende tilbage til en tid med lave renter. Måske ikke de meget lave og negative renter, men renter, der er lave i en historisk sammenhæng,« forklarer Sune Malthe-Thagaard.

Købere af obligationer forventer stadig, at centralbankerne sætter renten op ved de kommende rentemøder og derfor, at renterne først falder på længere sigt. Det betyder, at renterne på bl.a. flekslån stadig vil være oppe i en periode. Men efterhånden vil de falde igen.

Udviklingen har også ramt statsrenterne. Både renterne på 10- og 30-årige statsobligationer er nu lavere end den 2-årige rente.

Det er langt fra sikkert, at investorerne får ret i deres forventninger. Finansmarkederne er helt igennem uforudsigelige, og det kan måles på store aktie- og renteudsving.

Sune Malthe-Thagaard peger på specielt to ting, der trækker i hver sin retning.

• Vi bliver flere ældre, og de aldrende befolkninger har fortsat et stort opsparingsbehov. Det øger efterspørgslen efter obligationer, og trækker dermed renterne ned.
• Statsgælden rundt omkring i verden er steget, og behovet for at oversvømme markedet med nye statsobligationer stiger. Det trækker renterne op.