Grim regning venter 200.000 boligejere: Discountlån runder 4 pct. i rente

Det er kendt som Danmarks billigste boliglån, og for bare tre år siden var renten nede omkring -0,4 pct. Det er slut nu: Danske boligejeres foretrukne discountlån er på vej mod en rente på 4 pct.

Det vil med al sandsynlighed være en realitet, når lånet, der går under navne som KortRente, F-kort og FlexKort, skal have ny rente. Lånet får ny rente i juli og januar hvert år, og fra 1. juli vil det blive historisk dyrt, lyder vurderingen fra Totalkredit.

Dermed vil lånet blive det suverænt dyreste rentetilpasningslån herhjemme. Eksempelvis ligger F5-renten på 3,4 pct.

Renten på lånet, som ca. 200.000 boligejere har optaget, er en kombination af et såkaldt rentetillæg på obligationen bag samt den såkaldte Cita6-rente.

Da renten på lånet blev fastsat til det laveste niveau i Nordea Kredit i andet halvår af 2019, var den nede på -0,37 pct. Dengang kostede det kun 445 kr. om måneden efter skat at have et afdragsfrit lån på 1 mio. kr.

Hvis belåningsgraden nede var helt nede på 40 pct., kostede det mikroskopiske 155 kr. om måneden efter skat pr. lånte million. Det er historie nu.

»Vi forventer, at rentetillægget bliver ca. 0,5 pct., og at Cita6-renten vil ligge omkring 3,5 pct. til juli,« siger Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.¨

Der er tale om en markant opjustering af Totalkredits renteprognose. Tidligere forventede realkreditinstituttet en rente 3,5 pct. på sit F-kort-lån. Nu er forventningen altså 4 pct.

Lige nu er F-kort-renten på lidt over 3 pct., og kommer den op på 4, stiger ydelsen 350 kr. efter skat på et lån på 1 mio. kr. med afdrag, mens den afdragsfrie variant bliver 625 kr. dyrere.

Rentestigningen til 1. juli vil dog være vand sammenlignet med den, som F-kort-boligejere oplevede ved indgangen til 2023, mener Sune Malthe-Thagaard. Da steg renten næsten 2,5 pct.point.

At de helt korte renter bliver ved med at stige, har faktisk en positiv forklaring. Gaspriserne er faldet dramatisk, og der er indikationer på, at økonomien i Europa ikke har det så skidt som frygtet. De økonomiske udsigter for Europa er blevet lysere, og frygten for en recession er aftaget.

»Det er faktisk godt nyt, da det betyder, at ledigheden kommer til at stige mindre end ved en decideret recession. En vækstpause er i den sammenhæng positivt,« mener Sune Malthe-Thagaard.