Boligobligationer er på vej ned i kurshul: Flekslånere rammes hårdt
Boligejere med rentetilpasningslån er for alvor kommet under pres på det seneste. Det kan blive endnu værre.
Obligationsmarkedet er igen på vej ned i kurshullet. Det går hårdt ud over flekslånerne og hårdest ud over boligkøbere, der ønsker et rentetilpasningslån.
I øjeblikket er det 30-årige 5 pct.-lån med afdrag toneangivende. Det betyder, at uanset hvilket lån man vil have, skal man kreditgodkendes efter at kunne betale ydelsen på dette lån og stadig have et passende beløb at leve for.
6 pct.-lånet er snublende tæt på at stikke sit dyre ansigt frem igen. Bliver det toneangivende igen, bliver det altså endnu sværere at blive kreditgodkendt især for folk med lyst til rentetilpasningslån.
For at få et sådant skal man nemlig kunne betale en rente, der ligger 1 pct.-point over renten på det toneangivende lån. Det er en form for sikkerhedsventil.
I øjeblikket skal flekslånere godkendes efter evnen til at kunne betale en rente på 6 pct. Det kan hurtigt stige til 7 pct.
Boligejere med rentetilpasningslån er for alvor kommet under pres på det seneste. Det er ikke kun vejen til kreditgodkendelse, der er blevet sværere. Renten på flekslånene sniger sig op mod høje niveauer. Renterne på både F1- og F3-lån er aktuelt oppe i 3,6 pct.
Og det slutter formentlig ikke der. Jo kortere tid, der er mellem rentetilpasningerne, desto mere rentefølsomme er lånene. Det absolut mest rentefølsomme er lånet med et halvt år mellem rentetilpasningerne.
Hos Totalkredit kaldes lånet F-kort, og realkreditinstituttets chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard vil ikke udelukke, at renten runder 4 pct., når det skal have rente næste gang per 1. juli.
Forventningen er, at renterne stiger yderligere. Der er slet ikke styr på inflationen endnu, og Nordeas chefanalytiker Jan Størup Nielsen hæfter sig ved, at retorikken fra centralbankerne er blevet skærpet på det seneste.
»Vi forventer vi, at den opadgående trend vil fortsætte, da centralbankerne vil fastholde et hårdt greb om markederne for at sikre, at inflationen falder tilbage til målsætningen,« skriver Jan Størup Nielsen Nordeas seneste renteanalyse.
I euroområdet venter Nordea, at styringsrenten vil toppe i 3,75 pct. Det svarer til rentestigninger på samlet 1,25 pct.-point. Det ventes samtidig at give et yderligere løft til de danske markedsrenter.
