Privatøkonomi

Sommerhusejerne går usikre tider i møde

Boligøkonomer venter, at sommerhusene kan komme til at falde noget mere end helårsboliger i år.

Artiklens øverste billede
Sommerhuse – som her ved Blåvand – er endnu ikke faldet meget trods stigende renter og højere omkostninger. Foto: Joachim Ladefoged

Det bliver næppe i år, der kan købes et billigt sommerhus i påsken. De fortsat høje priser får økonomer til at vente større prisfald på sommerhuse end på helårsboliger det kommende år, fordi køberne efterhånden vil falde fra. Foreløbig oplever ejendomsmæglerne dog pæn efterspørgsel efter de få huse, der sættes til salg.

»Vi mener, at ejerlejligheder og villaer er ovre det værste i denne omgang, mens sommerhusene stadig har meget i vente. Vi venter et fald på lidt over 10 pct. fra det nuværende prisniveau. Og faldet kan blive større,« siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom Arbejdernes Landsbank.

Nordea Kredit venter, at det samlede prisfald for sommerhuse fra top til bund kommer op i nærheden af 15 pct. for landet som helhed. Hidtil er priserne faldet 7,5 pct. 

Realkredit Danmark (RD) venter et fald på yderligere 5-10 pct. over det næste år.

»Meget tyder på, at tiden med de meget hurtige salg og de små prisnedslag er overstået for denne gang. Vi venter, at prisnedslagene vil blive større i de kommende måneder, og at salgstiden vil stige. Det vil ske, efterhånden som danskernes lavere købekraft vil få flere potentielle købere til at udskyde investeringen i et sommerhus,« siger seniorøkonom Haris Coric, RD.

Solide prisstigninger under coronakrisen betyder, at priserne på sommerhuse er historisk høje – i gennemsnit 1,75 mio. kr. for 80 kvm. Samtidig er de meget dyre at finansiere uanset, om der bruges fastforrentede eller variabelt forrentede lån.

Sommerhusmæglernes største problem er hverken de høje priser eller stigende renter. Her er det største problem, at færre sætter deres sommerhus til salg, fordi de høje renter har pillet toppen af priserne.

»Overophedningen med budrunder på alle sommerhuse til salg er væk, men der er stadig mange købere, og i vores område er prisnedslagene stadig kun på 2-3-4 pct. Her er ingen udsalgsstemning,« siger Mikkel Henriksen, der er Nybolig-mægler og indehaver i Danmarks største sommerhuskommune, Odsherred.

I Nørre Nebel i Vestjylland fortæller Home-mægler og indehaver Alfred Larsen, at 2023 er begyndt fornuftigt med bedre salg end ventet ovenpå et lidt afmattet 2. halvår 2022.

»Folk holder igen med at sætte deres sommerhus til salg i troen på, at det ikke bliver solgt. Men det er ikke den reelle markedssituation. Vi sælger stadig nogle sommerhuse på to dage, og priserne er stort set de samme, som før renten steg. De fleste købere er der stadig, men vi leder med lys og lygte efter huse til salg,« siger Alfred Larsen.

Indehaver af Home i Thisted, ejendomsmægler Jens Kjærsgaard, konstaterer, at nogle potentielle sælgere har givet op på forhånd og udlejer boligen, mens de venter på bedre tider.

»Vi er seks mæglerfirmaer i vores område omkring Klitmøller, og vi har en hitrate på sommerhuse på ca. 100 pct. som tegn på, at vi sælger det, vi får lov at sætte til salg. Udbudspriserne er et nøk lavere end sidste år og udbudstiderne et nøk længere, men vi sælger normalt inden for et halvt år,« siger Jens Kjærsgaard.

Han siger, at børnefamilierne er væk som købere, mens de ældre er tilbage.

RD anslår i en ny analyse, at der i år vil blive handlet ca. 7.000 sommerhuse. Det er færre end halvt så mange som i corona-året 2020.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.