Denne skat ændres for 24. gang på 29 år
Mange borgere får en beskeden, men alligevel dobbelt gevinst, fordi bundskatten sænkes igen.
Bundskatten har siden 1994 fået nye satser 24 gange. Nu ændres satsen igen.
Satsen falder med 0,03 pct. til 12,06 pct. Det giver en beskeden, men alligevel dobbelt gevinst til mange danskere.
Begrundelsen for sænkningen er, at et flertal i Folketinget vil kompensere borgerne i de kommuner, der vil hæve kommuneskatten.
Men det tilgodeser også borgere der, hvor kommuneskatten sænkes.
Det vurderes, at øvelsen kommer til at koste statskassen 285 mio. kr. De penge er givet ualmindelig dårligt ud, mener Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent hos revisionsselskabet, BDO.
»Idéen er jo sympatisk i den forstand, at skatten til staten nedsættes, hvis kommunerne samlet set hæver deres skatter. Problemet er bare, at effekten er symbolsk,« siger Henning Boye Hansen.
Da de 285 mio. kr. skal fordeles mellem omkring 4,2 mio. borgere, giver det i gennemsnit kun ca. 68 kr. til hver.
Og skattelettelsen gives altså ikke kun til borgere i de kommuner, der har sat skatten op. Den gives også til dem, der bor i kommuner, der har sat skatten ned eller ikke har ændret skatteprocenten.
»Jeg tror ikke, at borgerne efterspørger millimeterretfærdighed i denne størrelsesorden. I min verden havde det været bedre at bruge de 285 mio. kr. på flere varme hænder, på klimatiltag eller lade dem blive i statskassen,« mener Henning Boye Hansen.
Siden 1994 er satserne for bundskat ændret stort set hvert eneste år.
Største ændring skete i årene fra 2012 til 2019. I den periode afviklede man det såkaldte sundhedsbidrag på 8 pct. med 1 pct. om året og forhøjede i stedet bundskatten i samme intervaller.