Fortsæt til indhold

Afgiftshop på 7,7 pct. er første skridt: Salget af diesel ventes at styrtdykke

Stigende brændstofafgifter, et nyt CO2-kvotesystem og øget iblanding af biobrændstoffer. Alt sammen rammer det dieselprisen i en grad, så forbruget vil dykke frem mod 2030.

Landets servicestationer ventes i år at lange 2.675 mio. liter diesel over disken til danske bilejere. Foto: Jens Dresling
Privatøkonomi

I årevis er salget af diesel nærmest kun gået op. Men det ventes den grønne omstilling af bilmarkedet, højere afgifter og nye EU-regler at ændre afgørende på.

I et nyt skøn over udviklingen i salget af diesel er forventningen, at dieselsalget til danske bilister de næste tre år vil dykke godt 8 pct., mens salget frem mod 2030 vil falde 21 pct.

Ud over den strukturelle omlægning af bilmarkedet, som går i retning af flere eldrevne biler og færre dieselbiler, peger skatteminister Jeppe Bruus (S) på en kommende afgiftsregulering af dieselprisen.

»I 2024 medfører indekseringen for eksempel, af afgiftssatserne forhøjes med 7,7 pct. i forhold til 2023,« skriver ministeren i et svar til Folketingets skatteudvalg.

I dag udgør afgiften 2,85 kr. pr. liter diesel inklusive moms. En stigning på 7,7 pct. vil betyde et prishop på 0,22 kr., så afgiften næste år lyder på 3,07 kr.

Indekseringen er dog langt fra den eneste udfordringer, der banker på hos landets dieselbilister.

EU er sideløbende på vej med et nyt CO2-kvotesystem målrettet brændstoffer til vejtransport.

»Kvotesystemet forventes at øge prisen på diesel i Danmark og dermed reducere grænsehandlen,« forklarer Jeppe Bruus.

Bemærkningen om grænsehandlen skyldes, at danske dieselpriser er lavere end de tyske, hvorfor mange tyske bilister og vognmænd dagligt krydser grænsen for at tanke billigere diesel på danske servicestationer.

EU’s nye CO2-kvotesystem for brændstoffer til vejtransport er aftalt til at træde i kraft i 2027. Men allerede i 2025 ventes dieselbilister at blive ramt af ekstraregninger fra et såkaldt CO2-fortrængningskrav, som blev indført i december 2020 med aftalen om grønne bilafgifter.

CO2-fortræningskravet ventes ført ud i livet ved, at benzinselskaberne skruer op for andelen af biobrændstoffer i diesel.

Jeppe Bruus peger overfor skatteudvalget på, at et øget krav om iblanding af biobrændstoffer ventes at påvirke dieselprisen, fordi »biobrændstofferne er betydeligt dyrere end fossil diesel«.

Skatteministeren nævner ingen tal, men tidligere klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) anslog i 2021 merudgiften for benzinselskaberne – og dermed ultimativt dieselbilejerne - til at løbe op i 4,7 mia. kr. i perioden 2025-2030.

»Meromkostningen for brændstofleverandørerne forventes overvæltet på brændstofprisen i form af en prisstigning for diesel på 0 øre pr. liter i 2022 stigende til 50 øre pr. liter i 2030,« forklarede Dan Jørgensen til Folketinget med en tilføjelse om, at fortrængningskravet ikke ventes at ramme benzinprisen.

I dag kører der 749.000 dieseldrevne personbiler rundt på vejene. Da de grønne bilafgifter blev vedtaget i 2020, var der plader på 827.000 dieselbiler.

Ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning for 2023 og beregninger fra Skatteministeriet tanker udenlandske bilister årligt omkring 350 mio. liter diesel i Danmark. En situation der ventes at fortsætte frem mod 2030, mens danske bilister skærer i dieselforbruget.

Artiklens emner
Bilbranchen