Koster elkunder 10 mia. kr. om året: Kritikere vil lægge elafgiften i graven

Mens statskassen høster milliardgevinster på energikrisen og den grønne omstilling, er SVM-regeringen klar til at genindføre elafgiften, som har været nærmest nulstillet for elkunder i 1. halvår.

Den 1. juli rammer elafgiften igen husstande for fuld styrke. Alene i anden halvdel af 2023 vil det betyde en merudgift for Danmarks 2,8 mio. private elkunder på op mod 5 mia. kr. i en tid, hvor elprisen fortsat er markant højere end før energikrisen.

Af samme grund undrer den liberale tænketank Cepos sig over genindførelsen af elafgiften.

»Der er et stort råderum (i statsfinanserne, red.), så staten har egentlig ikke brug for pengene. Samtidig rammer elafgiften et produkt, som et politisk flertal faktisk gerne ser, at vi bruger endnu mere af,« siger analysechef Otto Brøns-Petersen.

Et kig på finansloven for 2023 afslører, at alene salget af CO₂-kvoter står til at sikre Danmark en indtægt i år på 4,2 mia. kr. Det er 2,9 mia. kr. mere end i 2021, hvor energikrisen stadig var under opsejling.

Samtidig viser finansloven, at der i år ventes at blive brugt op mod 5,3 mia. kr. mindre på støtte til især hav- og landvindmøller sammenlignet med 2021.

Alligevel afviser skatteminister Jeppe Bruus (S) at det kan komme på tale også at suspendere elafgiften i 2. halvår.

»Det seneste år har der været store udsving i energipriserne. Det har ramt almindelige husholdninger og mange danske virksomheder hårdt. Heldigvis er priserne blevet mere stabile. Derfor har vi ikke tiltag på vej, men vi følger naturligvis udviklingen,« skriver skatteministeren i en e-mail til Finans.

For en almindelig husstand med et typisk elforbrug på 4.500 kilowatt-timer (kWh) om året betyder genindførelsen af elafgiften en ekstraregning frem til årsskiftet på 1.900-2.000 kr.

»Al sund logik tilsiger, at det vil være mest fornuftigt, at man i stedet havde fjernet elafgiften udover EU’s mindstesats (0,8 øre pr. kWh, red.) for husholdninger,« siger Otto Brøns-Petersen og kalder skatteministerens melding for »mystisk«.

I efterårets valgkamp var meldingen fra Venstre, at partiet gerne så en permanent elafgift på EU’s mindstesats, og da den daværende S-regering i september 2021 præsenterede reformudspillet ”Danmark kan mere I”, blev der også talt imod elafgiften.

»En lavere elafgift vil understøtte den grønne omstilling. I Danmark kan vi efterhånden dække hele vores elforbrug med grøn strøm fra vedvarende energikilder såsom vindmøller. Derfor er der ikke længere grund til at have en meget høj afgift på husholdningernes forbrug af el,« fremgår det af udspillet, der lagde op til en skære 23 øre af elafgiften.

Endelig har Moderaternes klima- og energiminister, Lars Aagaard, i sit tidligere virke som adm. direktør i interesseorganisationen Dansk Energi – i dag Green Power Denmark – talt dunder imod elafgiften.

»Den høje elafgift kan hverken forsvares eller forklares. Vi kan jo ikke fortælle danskerne, at det er en god ide at bruge grøn strøm frem for olie og naturgas, så længe vi har verdens højeste elafgift,« lød det fra Lars Aagaard i september 2021 som en reaktion på den daværende S-regerings reformudspil.

I dag taler Lars Aagaards afløser som topchef i Green Power Denmark, den tidligere Venstre-næstformand Kristian Jensen, også imod elafgiften.

I flere opfordringer til Folketinget og SVM-regeringen har Kristian Jensen slået på tromme for, at den midlertidige lempelse af elafgiften gøres permanent.

»Elafgiften er fra en tid, hvor det var dyrt og beskidt at producere strøm. Derfor skulle vi bruge så lidt af den som muligt. I fremtiden skal vi bruge grøn strøm i stedet for olie, kul og gas, og derfor skal vi naturligvis ikke beskatte strøm så hårdt, som vi har gjort hidtil,« lød det fra GPD-direktøren op til den 1. januar, hvor elafgiften for private blev lagt på is.

I dag koster elafgiften private elkunder i størrelsesordenen 10 mia. kr. om året. Af finansloven for 2023 fremgår det, at finansminister Nicolai Wammen (S) venter, at genindførelsen af elafgiften den 1. juli vil sende knap 4,9 mia. kr. i statskassen i 2. halvår.

De mange milliarder vil dog ikke mangle, hvis man ser på elafgiften ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

I hvert fald fastslog de miljøøkonomiske vismænd i december, at den samfundsøkonomisk gevinst ved at afskaffe elafgiften vil være 2 mia. kr. i 2030.

I vismændenes rapport stemples elafgiften desuden som en »forvridende skat«, der kan afskaffes, uden at et stigende elforbrug vil puste til klimaopvarmningen, fordi »størstedelen af elforbruget dækkes af vedvarende energi«.

»Der er simpelthen ingen grund til at have en afgift på el. Der er ikke nogen skadevirkning ved at bruge el. Tværtimod udbygger vi elsystemet i stor stil til en fremtid, hvor vi alle skal bruge meget mere el. Derfor bruges elafgiften alene som en kærkommen indtægt for statskassen,« mener Otto Brøns-Petersen.

Sidste år brugte virksomheder og private 35.462.000.000 kilowatt-timer – eller hvad der svarer til 35,5 TWh. Den grønne omstilling ventes imidlertid at få elforbruget til at stige markant frem mod 2035 bl.a. udløst af en forventning om, at dansk elproduktion skal udvikles til at blive Europas grønne kraftcenter.

Ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning ventes elforbruget – inklusive salg til udlandet – derfor at stige til 59 TWh i 2030 og 71 TWh i 2035.

I det lys efterlader en elafgift på privates elforbrug SVM-regeringen med et kæmpe forklaringsproblem, lyder det.

»Vi er i gang med en stor udbygning af vores elkapacitet, så vi frem mod 2030 kan eksportere grøn strøm til hele Europa. Den udbygning betales af virksomheder og private elkunder. Derfor giver det ingen mening, at vi rammes af en skyhøj elafgift, samtidig med at vi skal betale for, at vi kan eksportere afgiftsfri el til udlandet,« siger Otto Brøns-Petersen.

Energikrisens skyhøje elpriser fik i september sidste år et folketingsflertal til at suspendere elafgiften i 1. halvår 2023.

Den 1. juli rammer elafgiften igen Danmarks 2,8 mio. private elkunder for fuld styrke svarende til 0,87 kr. inklusive moms for hver forbrugt kWh. Modsat private elkunder fortsætter industrien som før energikrisen med at betale EU’s mindstesats på 0,4 øre pr. kWh.