Her skaber mørke toner, bløde møbler og træ en stilfuld hulestemning
I en alder af kun 24 år investerede Josefine Vilhelmsen i en lejlighed midt i Aarhus C, som hun har indrettet med varme farver, polstrede møbler og naturmaterialer.
Allerede i starten af 20’erne var Josefine Vilhelmsen egentlig klar til at investere i en ejerlejlighed i Aarhus, men der gik mere end to år, før den helt rigtige lejlighed dukkede op på markedet. Det var først og fremmest beliggenheden, der afgjorde sagen, for kærligheden til det populære Frederiksbjerg-kvarter er stor, og det snævrede udbuddet gevaldigt ind. Men der var ikke andet at stille op end at vente og holde udkig, for hun kunne ikke se sig selv andre steder:

