Nyt bilmærke spiller hårdt op mod Tesla
Kinesiske BYD klar med den nye Seal, som går direkte efter Tesla Model 3. Vi prøver de første udgaver af den nye model.
Barcelona
Mange bilmærker har meldt ud, at de lancerer konkurrenter til en elektrisk frontløber som Tesla Model 3. Men få har været så klare i mælet som kinesiske Byd, der med den helt nye Seal søsætter en model, som ikke alene ligner en mere skarpskåren version af ophavet, den går også direkte efter det amerikanske mærke på alle parametre.

