Det bliver billigere for de fleste at svinge betalingskortet på udlandsrejsen
Men skønt flere banker har sænket prisen på at betale med visa/dankortet i udlandet, er prisen stadig alt for høj, mener Forbrugerrådet Tænk.
En stor del af de danske banker har valgt at sænke deres valutatillæg, når kunderne betaler med visa/dankort i udlandet.
Det er sket, skønt en sag i Østre Landsret om netop bankernes valutatillæg endnu ikke er afgjort. Dermed bliver det billigere for mange bankkunder at betale med visa/dankort under udlandsrejsen denne sommer.
Men priserne burde i mange tilfælde være lavere end de 1 pct. for at bruge visa/dankortet i Europa og 1,5 pct. i resten af verden, som bankerne typisk er landet på, vurderer Forbrugerrådet Tænk.
»Denne type betalinger må bankerne ikke tjene penge på, men blot få dækket deres omkostninger. Deres overskudsgrad bør altså være 0, men ud fra beregninger fra Konkurrencerådet har Danske Bank og Nordea haft en overskudsgrad på 80-100 pct. Det tyder på, at bankerne tjener stort på det her område,« siger økonom i Forbrugerrådet Tænk Jacob Ruben Hansen, der arbejder med betalingsområdet.
Med mindre bankernes omkostninger er steget kraftigt de sidste to år, mener han derfor fortsat, at priserne i mange banker må være for høje, selv om de har sænket valutatillægget på brug af visa/dankort.
Han vurderer, at tillæggene vil stige, hvis bankerne vinder sagen i Østre Landsret.
»Hvis landsretten omvendt blåstempler Konkurrencerådets beregninger, vil vi forvente, at Konkurrencerådet tager stilling til, om bankernes prisreduktioner er tilstrækkelige,« siger Jacob Ruben Hansen.
Sagen begyndte, da fem af de helt store danske banker nærmest samtidig i 2016 hævede valutatillægget ved brugen af visa/dankort i udlandet fra 1 til 1,5 pct. i Europa og fra 1,5 til 2 pct. i resten af verden. Flere banker fulgte efter med tilsvarende prisforhøjelser.
Forbrugerrådet Tænk klagede til konkurrencemyndighederne, som sidste år traf en afgørelse fokuseret på Danske Bank og Nordea. Konklusionen var, at priserne var urimeligt høje. Bankerne havde en overnaturlig indtjening og skulle sænke deres priser inden for fire måneder.
Mere præcist har begge banker ifølge Konkurrencerådet haft en overskudsgrad på 80-100 øre, hver gang de har solgt valutaomveksling for en krone. Og der har været en avance på mindst 4 kr., hver gang der har været en omkostning på 1 kr. til valutaomveksling.
Bankerne er helt uenige i Konkurrencerådets beregninger og har anket sagerne til Østre Landsret.
I mellemtiden har Danske Bank sænket sit valutatillæg i Europa til 0 og 1,5 pct. i resten af verden, mens Nordea har sænket til prisniveauet før forhøjelsen.
De fleste af de banker, som havde nået at hæve valutatillægget, har sænket det som Nordea. Herunder Ringkjøbing Landbobank, der netop har reduceret sit valutatillæg til 1 og 1,5 pct.
»Vi varslede før jul, at valutatillægget ville blive sænket. Og ja, du kan godt sige, at vi har reageret på Konkurrencerådets afgørelse og den verserende sag ved Østre Landsret,« siger privatdirektør Lars Knudsen, Ringkjøbing Landbobank.
Han fortæller, at der ikke er taget stilling til, om tillægget vil blive hævet igen, hvis bankerne vinder sagen.
Sydbank var en af de store banker, som hævede valutatillægget først, og her er tillægget ikke blevet sænket.
»Vi kigger løbende på markedet og følger selvfølgelig udviklingen og prisudviklingen tæt,« siger afdelingsdirektør for betalingsformidling, Nicolai Schmit.
Middelfart Sparekasse har heller ikke sænket sit valutatillæg. Sparekassen afventer afgørelsen i landsretssagen.
»Vi mener, at det niveau, vi har på valutakurstillæg i dag, er passende. Hvis udfaldet af sagen betyder, at vi skal revurdere vores valutakurstillæg, så forholder vi os naturligvis til det,« forklarer kommunikationsdirektør Bjarne Jacobsen, Middelfart Sparekasse, i en mail.
