Fortsæt til indhold

Hold øje med klokken: For elkunder på jagt efter besparelser gælder alle kneb

Prisen på den rå el er langt fra det eneste, som elkunder skal holde øje med, hvis de vil slanke elregningen – få overblikket på 2 minutter.

Nettariffer - betaling til lokale elnetselskaber for at sikre den lokale elforsyning - svinger som aldrig før. Kombineret med en ny prismodel gør det, at nettariffen er jokeren på mange elregninger. Illustration: JP
Privatøkonomi

Bedst som danskerne er ved at vænne sig til at holde et vågent øje med de svingende elpriser, presser elnetselskabernes transporttarif – den såkaldte nettarif – sig på. Tidligere var nettariffer det stille vand på elregningen. Sådan er det ikke længere.

1. Udsving. Nettariffer svinger som aldrig før. En del af forklaringen er, at elnetselskaber er kastet ud i store investeringer i elnettet på grund af den grønne omstillings forventninger til et stigende elforbrug. En anden del af forklaringen er de stigende elpriser. De gør, at elnetselskabernes indkøb af el til at dække tabt el under transporten bliver dyrere – og den regning lander hos elkunderne i form af stigende nettariffer.

2. Jokeren. Elnetselskabernes nettariffer har det seneste år været højere end nogensinde. I januar betalte 1,4 mio. sjællandske elkunder f.eks. op mod 1,47-1,53 kr. i perioder til Andel-ejede Cerius og Radius Elnet. I januar lå markedsprisen på el i gennemsnit på 0,74 kr. på Sjælland. De skyhøje nettariffer gør, at elkunder ofte risikerer at betale mere for at få leveret el frem til stikkontakten end for den forbrugte el. Da markedsprisen på el gik i dørken den 2. juli, og prisen kl. 18 lå på 0 kr. på Sjælland, betalte Radius-kunder 0,59 kr. for at få strøm frem til stikkontakten.

3. Paradokset. Mens elprisen især følger vejrliget, er nettarifferne indrettet efter at motivere elkunder til f.eks. at vaske tøj eller lade elbilen kl. 1 om natten. Svingende - og høje - nettariffer har skabt et paradoks, hvor elkunder, der holder øje med timeprisen i jagten på billig el, risikerer at blive fanget på det forkerte ben. De forskellige mekanismer gør, at når blæsevejr og sol lokker med billig el, risikerer de tidsbestemte nettariffer at spænde ben for den gode forretning ved at tænde på stikkontakten.

4. Bonusinfo. Mens elkunder er henvist til at forsøge at balancere svingende elpriser med tidsbestemte nettariffer – og hensynet til at aftensmaden nu engang smager bedst kl. 19.00 og ikke kl. 23.30 - banker elafgiften igen på døren. I 1. halvår har den statslige elafgift været sænket til EU’s mindstesats – 0,8 øre pr. kilowatt-time (kWh). Nu er elafgiften imidlertid tilbage for fuld styrke og koster nu elkunder 0,70 kr. pr. kWh, uanset hvornår på døgnet der tændes på stikkontakten.

Artiklens emner
Energiprischokket