Angreb på bankers milliardindtjening: Investeringsbeviser skal være billigere

EU-Kommissionen vil sætte en stopper for en af bankernes lukrative indtægter. Fremover skal det ikke være muligt for bankerne at lade private kunder med investeringsbeviser betale et årligt gebyr for servicer, de ikke har fået. Dermed bliver investeringsbeviser billigere, og en større del af afkastet vil gå til investoren.

»Der er ingen tvivl om, at forslaget går investorernes vej. Og det vil ramme den vej, man hidtil har fulgt i Danmark, hvor investorer betaler for rådgivning, som de ikke har fået,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, indehaver af Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen.

I praksis vil kommissionen forbyde bankerne at opkræve et formidlingsgebyr, når investorerne har købt investeringsbeviserne på egen hånd. I sidste øjeblik - og efter intenst lobbyarbejde fra den europæiske banksektor - har kommissionen accepteret, at bankerne indtil videre kan beholde gebyret, hvis de har rådgivet kunden inden investeringen.

Forbrugerrådet Tænk havde håbet på et totalforbud, men cheføkonom Morten Bruun Pedersen kalder alligevel forslaget til EU-direktiv med det mundrette navn Retail Investment Services, RIS, for den største forbedring af investorernes vilkår i mange år.

»For de private investorer handler det ikke bare om, at der trækkes en del af deres årlige afkast som kickback-gebyr til banken. De går også glip af det afkast, pengene kunne have skabt. Det er mange penge, forbrugerne går glip af,« siger Morten Bruun Pedersen.

For bankerne er det en solid og voksende indtægt, der er under angreb. I Danmark er formidlingsprovisionen på 0,1-0,75 pct. om året af formuen placeret i investeringsbeviser, som ikke bruges til porteføljepleje.

Forsigtigt anslået på basis af formue- og omkostningstal fra analysehuset Morningstar og investeringsforeningernes egne oplysninger udgør formidlingsprovisionen i dag på omkring 1,6 mia. kr. om året i Danmark.

Det er uklart, hvor meget det såkaldte execution only-gebyr, som kommissionen vil forbyde, udgør af de samlede indtægter, men tallene er stigende, idet flere og flere privatinvestorer i dag handler værdipapirer uden rådgivning.

I forslaget gør kommissionen det samtidig klart, at det kan ende med et totalforbud om få år, hvis ikke bankerne lever op til nye, skærpede regler om investorbeskyttelse.

»Et totalforbud er den eneste måde at fjerne bankernes interessekonflikt. De skal rådgive i kundens interesse, men samtidig tjener de mest på at sælge bestemte produkter, og vi ser gang på gang bankerne sælge dyre, aktivt forvaltede produkter med høj provision frem for indeksfonde,« siger Morten Bruun Pedersen.

Professor i finansiering Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet, siger, at det giver god mening, at EU fokuserer på denne type omkostninger. Også selv om bankerne argumenterer for, at et indgreb vil kunne koste mindre finansielle udbydere livet.

»Sådan er det jo. Købmanden på hjørnet med den gode service måtte også lukke, da danskerne valgte at handle i de billigere supermarkeder. Hvorfor skulle bankerne som den eneste sektor være beskyttet imod det?,« spørger Carsten Tanggaard.

Bankerne er ikke begejstrede for forslaget. Deres interesseorganisation, Finans Danmark, skriver således i sit høringssvar, at forslaget kan påvirke konkurrencen, prissætningen og produktudbuddet på markedet negativt til skade for investorerne.

»Forslagets fokus på omkostningseffektivitet kan føre til et smallere og mere ensrettet produktudbud på bekostning af produkter med andre former for værdiskabelse som f.eks. at bidrage til den grønne omstilling,« siger direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark Birgitte Søgaard Holm.

Ifølge planen skal det endelige forslag fra kommissionen vedtages i EU-Parlamentet næste sommer. Derefter har medlemsstaterne et år til at indarbejde reglerne i national lovgivning.