Skattestigning på næsten 400 pct.: Svend Eskildsens biodynamiske landbrug er havnet i skatteklemme

Svend Eskildsen er havnet i den situation, den daværende skatteminister lovede ikke ville opstå, da ministeren præsenterede det nye vurderingssystem til beskatning af ejendomme.

Dengang fastslog skatteminister Karsten Lauritzen (V), at ingen nuværende boligejere ville komme til at betale mere i skat med de nye skatteregler.

»For at danskerne kan føle sig trygge og sikre på deres økonomi, skal der være tryghed omkring boligskatterne. Det, som jeg i dag lægger frem, skaber den tryghed i maven såvel som i tegnebogen,« lovede Karsten Lauritzen i oktober 2016.

Det løfte giver Svend Eskildsen ikke meget for.

Han er en del af bofællesskabet Torpegård, hvor 12 familier driver et lille biodynamisk landbrug på 7,7 hektar med skotsk højlandskvæg, høns og masser af grøntsager i skønne omgivelser uden for Faaborg på Fyn.

Det er stadig usikkert, hvor store økonomiske konsekvenser den nye vurderingslov får, men en flerdobling af ejendomsskatterne er sandsynlig.

»Det er gakgak,« er den vending, Svend Eskildsen oftest tyr til, når han svarer på spørgsmål om Vurderingsstyrelsens håndtering af det nye boligskattesystem for små landbrug som Torpegård.

Ifølge en ekspert stiger skatten 400-600 pct. for mange familier i samme situation som Svend Eskildsen.

»Familier kan se frem til mere end en fordobling af både grundskyldspromillen og vurderingen af ejendommen og jorden. Så stiger beskatningen fire til seks gange. Mange er med god grund nervøse for, om de har råd til at blive boende,« siger Peder Porse, specialist i ejendomsvurderinger i advokatfirmaet Bachmann & Partners.

Vurderingsstyrelsen har de seneste måneder ændret status for 22.000 ejendomme på landet. En af dem er Torpegård, som styrelsen har besluttet ikke længere er et landbrug, men derimod en erhvervsejendom. Det betyder højere ejendomsskatter, fordi landbrug beskattes mildere end andre ejendomstyper.

Men ingen kan på nuværende tidspunkt oplyse hvor meget højere. Det er ifølge Svend Eskildsen et særskilt problem. Ikke mindst fordi den nye og højere skat skal betales med tilbagevirkende kraft fra 2022.

»Det er en af tåbelighederne i det her, at Vurderingsstyrelsen ikke kan sige noget som helst om, hvor stor en økonomisk betydning det får for os, at vi ikke længere kategoriseres som et landbrug,« siger Svend Eskildsen.

Det skyldes, at bofællesskabets jord og bygninger endnu ikke er blevet vurderet.

»Det er utilfredsstillende, at vi skal igennem en omkategorisering, som på et eller andet tidspunkt bestemmer, hvad vi skal betale. Vi kan gætte på, hvad vores jord bliver vurderet til og så estimere en skat ud fra det. Men vi ved jo ikke, om vi gætter rigtigt eller forkert,« siger Svend Eskildsen.

Bofællesskabet betaler som landbrug årligt 4.500 kr. i grundskyld. Svend Eskildsen gætter på, at det stiger til 21.000 kr. i år. Det er næsten en firedobling.

Men fra 2024 forventer han, at beskatningen falder lidt igen.

»Til den tid falder grundskyldspromillerne, så jeg vil tro, at vi på længere sigt har udsigt til en skattestigning på 200-300 pct. Men igen – jeg ved det ikke,« siger Svend Eskildsen.

Han er stærkt kritisk overfor Vurderingsstyrelsens arbejde med at ændre Torpegård og tusindvis af andre landejendommes skattestatus.

»Efter landbrugsloven er vi et landbrug. Der er landbrugspligt på ejendommen, og vi får EU-landbrugsstøtte. Men det er Vurderingsstyrelsen ligeglad med,« kritiserer Svend Eskildsen.

Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen er underlagt og arbejder efter reglerne i ejendomsvurderingsloven og ikke efter landbrugsloven.

Vurderingsstyrelsen udarbejdede i marts i år et såkaldt styresignal, som er styrelsens fortolkning af, hvordan loven om kategorisering af ejendomme skal håndteres i praksis.

»Det, nogle jurister har skrevet i det styresignal, er fuldstændig gakgak. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Den kender de ikke. De har lavet nogle regler om, at man nok er et landbrug, hvis man har over 15 hektar. Har man mellem 5 og 15 hektar, er man måske. Under 5 hektar så nok ikke. Men har man mere end 100 kg. krebs i en å eller bæk, så er man igen et landbrug. Det giver ingen mening,« siger Svend Eskildsen.

Men hans største anke er, at Vurderingsstyrelsen benytter graden af intensiv dyrkning til at afgøre, om ejendomme uden store jordarealer er landbrug eller noget andet.

I styresignalet står der, at »ejendomme med beskedne arealer skal have en intensiv udnyttelse af disse og/eller driftsbygningerne.«

Men hele formålet med et biodynamisk landbrug er, at jorden ikke skal dyrkes intensivt. I stedet fokuseres der på en bæredygtig dyrkning og sikring af biodiversiteten.

»Vi er lidt derhenne, hvor Skat og Vurderingsstyrelsen siger, at vi kun skal have store og intensive landbrug. Men det skal de da ikke bestemme. Jeg tror, at det ikke var politikernes intention, da de vedtog den nye ejendomsvurderingslov,« siger Svend Eskildsen.

Ifølge ham modarbejder styresignalet og Vurderingsstyrelsen direkte det politiske ønske om at fokusere på den grønne omstilling.

»Vi har permanent græs, som vores køer afgræsser. Det må vi ifølge Vurderingsstyrelsen ikke. Ingen ved hvor styrelsen har det fra. Men holdningen er, at det skal være intensivt og effektivt, og det giver problemer for de mange små landbrug, som ikke bruger sprøjtegifte og alt muligt andet. Dermed går det direkte imod den grønne dagsorden om biodiversitet og grøn omstilling,« argumenterer Svend Eskildsen.

I styresignalet skriver Vurderingsstyrelsen:

»Det forhold, at arealet dyrkes med lavintensive afgrøder som f.eks. korn, frø, afgræsning, juletræer, vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at betragte en ejendom med et beskedent jordareal som en landbrugsejendom i vurderingsmæssig sammenhæng.«

Vurderingseksperten forstår Svend Eskildsens kritik, for han studsede også over Vurderingsstyrelsens tolkning på det område.

»Styrelsen har lavet en række kriterier, som jeg synes er svære at forstå fagligt set. Jeg kan hverken i loven eller i forarbejderne til den se, at det skal lægges til grund, om et landbrug er intensivt eller ekstensivt drevet,« siger Peder Porse.

Efter hans vurdering er Vurderingsstyrelsen også tæt på at forbryde sig mod et grundlæggende princip om, at man ikke må sætte regel over skøn. For vurdering af ejendomme er netop et skøn. Det ligger i ordet vurdering. Men styresignalet har opstillet meget håndfaste regler om, hvad der skal til for, at en ejendom er et landbrug. F.eks. om hvor mange køer, høns eller strudsefugle, der skal være på bedriften.

»Det er en klassisk administrativ fejl at sætte regel over skøn. Man må som myndighed ikke lave så detaljerede bestemmelser, at der ikke længere er tale om skøn. Jeg forudser, at det aspekt vil blive prøvet ved klageinstanserne og ved domstolene,« siger Peder Porse.

Han forstår ikke, at den nye vurderingslov nu ender med i praksis at føre til en højere beskatning for en række familier med landejendomme.

En overgangsordning betyder, at nogle kan få lov til fortsat at slippe med den lave beskatning, indtil de sælger, hvis deres landbrug skifter kategori. Men det gælder ikke for Svend Eskildsen og andre, hvis ejendomme skifter status til erhvervsejendom.

»Det undrer mig, at man de facto laver regler, der betyder, at man fremover får en betydeligt højere beskatning af en lang række ejendomme. Det var ikke det, politikerne lagde op til, da de lavede den nye vurderingslov,« siger Peder Porse.

Samtidig peger han på, at de berørte familier kommer til at leve i uvished om de økonomiske konsekvenser i flere år.

»Det er ekstra problematisk, at den nye beskatning får virkning for ejendomsskatterne for 2022. Men vurderingerne kommer måske først i 2025,« siger han.

Søren Nørgaard Sørensen er partner og fagchef for landbrug i advokatfirmaet Hjulmandkaptajn. Ligesom kollegaen Peder Porse har han kendskab til en del familier, som er i gang med at indsende klager.

»Vi har mange sager, for det her er et stort problem for mange, og der kommer til at være retssager om det. Noget tyder på, at styresignalet på nogle områder er gået for langt, men det har vi klagesystemet og domstolene til i sidste ende at afgøre,« siger Søren Nørgaard Sørensen.

Svend Eskildsen har ikke endeligt afgjort, om han vil klage, men det regner han med.

»For jeg synes, det er urimeligt, og hvis man ikke klager, har man ligesom lagt sig ned. Men jeg er træt af og sur over, at jeg skal bruge så meget af min fritid på sådan noget, som grundlæggende er noget gakgak, de har fundet på,« siger han.

Grundet ferie har det ikke været muligt at få Vurderingsstyrelsen til at stille op til interview. Men styrelsen har i pressemeddelelser tidligere oplyst, at mere end 10.000 har klaget over deres ejendommes nye kategori. I mere end hver tredje af de afgjorte sager har familien fået medhold i indsigelsen.

»Vi har forberedt os grundigt på kategoriseringen gennem flere år, men omfanget af borgernes nye oplysninger er kommet bag på os. Vi bruger derfor mange ekstra kræfter på at gøre det her så godt som muligt, selv om mange lige nu måske oplever det som langsomt,« sagde Christoffer Marquardt Pahle, kontorchef i Vurderingsstyrelsen, i en pressemeddelelse i juni.

Vurderingsekspert Peder Porse er ikke imponeret over, at der er fejl i mere end hver tredje af de sager, hvor der er gjort indsigelse.

»Det viser, at sagsbehandlingen i første omgang ikke har været god nok. Tænk, hvis man sendte årsopgørelser ud til folk, hvor hver tredje var forkert. Det er ikke god forvaltningsskik,« siger han.

I marts i år fastslog styrelsens direktør, Poul Taankvist, i en pressemeddelelse, at han så frem til, at »kategoriseringen skaber større klarhed«.

»Det er vigtigt, at ejendomme vurderes og beskattes rigtigt i forhold til, hvad ejendommene faktisk bliver benyttet til. Vi er klar over, at for nogle ejendomsejere kan det få store konsekvenser at få ejendommen placeret i en ny kategori,« sagde han.