Godt nyt: Derfor kan boligrenterne få ekstra medvind
Statsrenter og realkreditrenter hænger sammen. Netop derfor kan de sidste falde mere end ventet.
Realkreditobligationerne har fået større kurstæsk end sædvanligt under de seneste mange måneders renteridt. Netop derfor kan de få en opblomstring, når renterne falder igen.
Det mener Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.
»Der er grundlag for, at de fastforrentede boligrenter kan få lidt medvind i de kommende år, hvis renteroen sænker sig yderligere. Ikke så vi kommer tilbage til tiden før 2022, men det kan give et rentefald, der er større end forventet,« siger Sune Malthe-Thagaard.
For at forklare det skal man forstå, at der er en naturlig sammenhæng mellem renterne på statspapirer og realkreditobligationer. Groft sagt følges renten på de 10-årige statspapirer og på den 30-årige realkreditobligation hinanden op og ned. Men billedet ændrede sig mærkbart i 2022.
Da fik realkreditkurserne langt flere tæsk end kurserne på statspapirer.
»De rentestigninger på obligationer med lang løbetid vi så sidste år, gik især ud over realkreditobligationerne. De steg mere i rente end statsobligationerne,« forklarer Sune Malthe-Thagaard.
Da uroen på de finansielle markeder var størst, og realkreditinstitutterne introducerede 6 pct.-lånet i oktober, var renteforskellen den højeste siden finanskrisens mest tumultariske periode i 2008.
På et tidspunkt var renteforskellen på de 10-årige statspapirer og den 30-årige realkreditrente omkring 3 pct.-point. I de seneste måneder har den ligget i et interval omkring 1,75-2,5 pct.
Det er dog ikke unormalt højt niveau, når vi ser på renteforskellen over en måned og ikke fra dag til dag,« mener Sune Malthe-Thagaard.
På det seneste har renterne fundet et lidt mere stabilt leje, og renteforskellen er faldet en del tilbage, men slet ikke til niveauet i årene frem til 2022. Det var i den periode, boligejerne kunne få 30-årige boliglån med en rente helt ned til 0,5 pct.
