Skatteopgør med hestelandbrug: Anne Søndergaard føler sig kørt over

»Rock the pony« står der på et træskilt lidt nede af en snoet grusvej. For enden tager Sigurd imod på gårdspladsen. Han er en stor og glad alaskan malamute - en amerikansk hunderace opkaldt efter inuitfolket.

Her bor Anne Kirstine Søndergaard, Patrick Dorgan og deres to børn. Sammen med Sigurd, en masse katte, høns, kaniner og 20-25 heste.

Oprindeligt boede parret i København, men i 2017 købte det den trelængede gård i det bakkede landskab uden for Aarup på Fyn. Patrick Dorgan er musiker. Anne Kirstine Søndergaard har gjort hestene og de 7,2 hektar jord til sit levebrød.

I forlængelse af baghaven er en stald og en ridebane opført, og på de omkringliggende marker græsser heste i de indhegnede folde. Datteren og en veninde er på hver sin hesteryg i gang på ridebanen. Midt på pladsen har en gabende Sigurd plantet sig.

Alt ånder fred og idyl, men man skal ikke tage fejl, understreger Anne Kirstine Søndergaard. Det er hårdt arbejde at få en hesteejendom til at løbe rundt, og hun er i gang fra tidlig morgen til sen aften.

Fremover bliver det endnu sværere. For skattemyndighederne vil ikke længere acceptere, at hun driver et landbrug.

Vurderingsstyrelsen har bestemt, at hendes landbrug skal skifte skattemæssig status til en erhvervsejendom. Det betyder, at ejendomsskatten stiger med flere hundrede procent. Styrelsen har ændret skattestatus for 22.000 ejendomme på landet, og ifølge to eksperter går det i særlig grad ud over familier med hesteejendomme.

»Det giver ingen mening, at min virksomhed ikke længere anerkendes som et landbrug. For jeg kan ikke flytte den ind i et industriområde. Det må jeg ikke, og jeg kan heller ikke drive det uden min jord. Så det er ikke en erhvervsvirksomhed,« siger Anne Kirstine Søndergaard.

I første omgang afgjorde Vurderingsstyrelsen, at hendes ejendom er en privatbolig. Det klagede hun over. Så ændrede styrelsen afgørelsen til, at hun har en erhvervsejendom. Det er endnu værre. For der er indført en overgangsordning for privatboliger, men ikke for erhvervsejendomme.

Derfor skal hun med tilbagevirkende kraft fra 2022 betale langt mere i skat, men hun ved ikke hvor meget. Det bliver afgjort på et senere tidspunkt.

»Det skaber usikkerhed og fylder meget, at vi ikke ved, hvad vi ser ind i. Nogle siger, at det er en merudgift på 10.000 kr. om året. Det kan vi nok godt klare. Andre siger, det er 10.000 kr. pr. hektar. Det kan vi ikke. Så er vi nødt til at flytte. Den usikkerhed er meget ubehagelig,« siger Anne Kirstine Søndergaard.

Afmægtigheden er næsten lige så slem. Hun er med i en Facebook-gruppe, hvor familier med sammenlignelige forhold beholder deres status som landbrug. Andres ejendomme omkategoriseres som hendes med kraftigt stigende skatter som konsekvens. Når hun ringer til Vurderingsstyrelsen, får hun altid fat i »meget søde mennesker«, men der er et nyt svar med en ny begrundelse, hver gang hun får en ny ansat i tale.

»Jeg har en fornemmelse af, at mange bliver vurderet forskelligt, selv om de har ens vilkår. Det ville være rart, hvis det var ens for alle, når det har så stor en betydning og kan ende med mange kroner og øre. Men der er ingen konsensus, og jeg kan ikke få at vide, hvorfor jeg er landet der, hvor jeg er,« siger Anne Kirstine Søndergaard.

En ekspert og landbrugets rådgivningscenter bakker hendes kritik op. Ifølge dem bliver folk med sammenlignelige forhold behandlet forskelligt, og i det hele taget er der ifølge dem intet fagligt belæg for den ændring af praksis, som Vurderingsstyrelsen indførte for familier med hesteejendomme sidst i marts i år.

»Rent fagligt er det her forkert, og de, der har indført den nye praksis, har ikke forstand på hesteproduktion. Det er en ommer,« siger Jørgen Kold, chef for hesteafdelingen i Seges Innovation, der er landbrugets rådgivningsvirksomhed.

Udover den manglende saglighed peger han på, at de berørte familier ikke ved, hvor meget de skal betale i skat.

»Men vi taler ikke om en stigning på 15-20 pct. Vi taler om, at skatten ganges op med en faktor. Nogle siger en femdobling. Andre en syvdobling. Det ved vi ikke endnu. Men det er voldsomt,« siger Jørgen Kold.

Vurderingsspecialist Peder Porse fra advokatfirmaet Bachmann & Partnere vurderer, at skatten kommer til at stige 400-600 pct., men understreger, at der er en betydelig usikkerhed, fordi ingen endnu ved, hvordan grundværdien på en erhvervsejendom på landet fremover bliver vurderet.

»Vurderingsstyrelsen har ændret og skærpet praksis, og det rammer i særligt grad hesteejendomme. Her lægger man op til, at stutterier med avl er landbrug, men ellers er hesteejendomme enten privatbolig eller erhverv. Man kan diskutere, om den sondring overhovedet er lovmedholdelig,« siger Peder Porse, der forudser et betydeligt pres på Landsskatteretten og måske domstolene.

Anne Kirstine Søndergaard har både avl, tilridning af andres heste og hestepensionat på sin ejendom. Avlen fylder ifølge Vurderingsstyrelsen samlet set for lidt til, at hun driver et landbrug. Den vurdering er ifølge Seges Innovation og advokatfirmaet Bachmann helt gal.

»Styrelsen sætter lighedstegn mellem kvæg og heste. Men det kan man ikke, for heste er en meget mere intensiv produktionsform med meget færre dyr. Det burde styrelsen selvfølgelig tage højde for,« siger Jørgen Kold.

I stedet fastslår Vurderingsstyrelsen, at man som udgangspunkt skal have 20 kvæg eller heste for at drive et landbrug. Man kan komme i betragtning med fem heste eller kvæg, hvis man derudover har en anden produktion.

Men 94 pct. af landets hesteejendomme med avl får i gennemsnit kun et til tre føl om året, påpeger Seges Innovation.

»Heste er så ressourcekrævende, at der ikke er mange, der har mere end 20 følhopper gående. Det er simpelthen helt skævt at sammenligne kvæg og heste. Det hænger ikke sammen, og på den måde underkendes det meste af produktionen af heste i Danmark« siger Jørgen Kold.

Anne Kirstine Søndergaard er enig i, at det er urealistisk at nå op på så højt et niveau, som Vurderingsstyrelsen kræver, medmindre man er så heldig at være født med en guldske i munden.

Hun havde seks hopper, der fik to føl i 2021. Det er det år, som vurderingen er lavet ud fra. Efter tre-fire år kan hestene tilrides. Derefter kan de sælges.

»Avl er en meget langsommelig proces, og først efter tre-fire år kan man se, hvad en hest er værd. Prisen kan variere fra 150.000 kr. til 1 mio. kr. Så to føl om året kan være nok til at drive en forretning. Derfor giver Vurderingsstyrelsens krav ingen mening,« siger Anne Kirstine Søndergaard.

Peder Porse forstår heller ikke, at Vurderingsstyrelsen underkender hendes virksomhed som et landbrug.

»Der er ikke lavet vurderinger siden 2012, så jeg kan godt forstå, at Vurderingsstyrelsen har behov for at se på, om alle de tidligere landbrugsejendommene rent faktisk er landbrug. Men her taler vi om en ejendom med over 20 heste, hvor der er avl, altså professionelle tiltag for at producere endnu bedre dyr, hvor jorden bruges til foder og til motion for hestene, og hvor der er en betydelig omsætning. Det giver ingen mening i forhold til tidligere, at den type ejendom ikke kategoriseres som landbrug,« siger han.

Vurderingsstyrelsen underminerer ligefrem livet på landet, mener landbrugets rådgivningscenter.

»Politisk er der et ønske om at imødegå urbaniseringen. Så kunne det være en god idé ikke at forringe vilkårene for at bo på landet. Hesteejendomme skaber liv og fritidsbeskæftigelse til rigtig mange børn og unge. Lukker man dem, trækker man meget andet væk fra landet,« siger Jørgen Kold.

Ifølge en analyse fra 2010 skaber hestesektoren 21.000 fuldtidsstillinger, og situationen er så alvorlig, at Seges Innovation har haft foretræde for Folketingets skatteudvalg. Jørgen Kold håber og forventer, at det betyder, at sagen tages op politisk, når de folkevalgte vender tilbage fra sommerferie.

Anne Kirstine Søndergaard er ikke der, hvor hun overvejer at opgive sin virksomhed, selv om tanken har strejfet hende. Hun var i 12 år folkeskolelærer, inden hestene blev hendes levebrød, og hvis det bliver for surt at få økonomien til at løbe rundt, kan hun vende tilbage til livet som lønmodtager.

Hun betaler ca. 5.000 kr. i ejendomsskat om året. Selv om det i hendes optik ville være urimeligt, kan hun håndtere en flerdobling. Men bliver der tale om en seksdobling til 30.000 kr. om året, begynder det at gøre ondt rent økonomisk.

»Det er i forvejen uendeligt svært at få en hesteejendom til at løbe rundt. Jo mere modstand, der kommer udefra, jo større risiko er der for, at man ender med ikke at gide det mere. Jeg har været ramt af modløshed og tænkt, at det her er for surt. Men hvis jeg bliver folkeskolelærer igen, giver det ingen mening, at vi har købt det her sted. Så jeg er stadig der, hvor jeg tænker: Hvordan løser jeg det her?,« siger Anne Kirstine Søndergaard.

Derfor er hun i gang med at udarbejde en klage. Hvis den ikke ændrer noget, er næste skridt at tage sagen i Landsskatteretten.

Finans har forsøgt at få Vurderingsstyrelsen i tale. I sidste uge var meldingen, at det grundet ferie ikke var muligt at få svar før i denne uge. Nu oplyser Vurderingsstyrelsen, at det ikke er muligt at få besvaret spørgsmål i denne uge.