Jonas Hagen Høj bor på 2,8 kvm og drømmer om en landsby af små huse

På en lille vej ud for Ebeltoft Vig finder man Danmarks måske mindste hjem.

Det lille hus på hjul er 2,8 kvadratmeter stort og har lige plads til en dobbeltmadras, Jonas Hagen Høj, hans partner og hans datter. De seneste fem måneder har de kaldt huset, der er et ekstremt eksempel på et tiny house, for hjem.

Tiny houses er en del af en social bevægelse, hvor hovedtanken er, at man ved at bygge små, billige huse, ofte under 50 kvm, kan leve mere bæredygtigt og klimavenligt.

Huset her byggede den 32-årige tiny house-aktivist dog, fordi han blev træt af at vente. I de seneste fem år har han og de ca. 150 andre medlemmer af fællesskabet Grobund været i dialog med Syddjurs Kommune om muligheden for at kunne bo i små, selvbyggede huse på fællesskabets grund ved Ebeltoft. Men indtil videre har det ikke været muligt. Og den lange ventetid betyder for en lille håndfuld medlemmer, at tålmodigheden er sluppet op.

De har formet en lille udbrydergruppe, som vil købe et nærtliggende stykke land og der skabe en tiny house-landsby – helt uden kommunens tilladelse.

Flytter for at bane vejen for andre

»Det er et af de stykker land, vi overvejer at købe.«

Fra en høj, hjemmebygget træterrasse med udsigt over Ebeltoft Vigs turkisblå vande peger Jonas Hagen Høj på en nærtliggende mark.

»Vi kunne vel flytte ind på ca. et døgn.« Ca. 10 af de 20 første huse, der skal udgøre landsbyen af små hjem, står nemlig klar til at blive flyttet, mens resten kan bygges på to-tre måneder, forklarer Jonas Hagen Høj med en rolig mine.

Selvom han og de andre involverede har i sinde at gøre noget ulovligt, går de ikke ligefrem stille med dørene. På Facebook har de f.eks. inviteret interesserede til at tage kontakt, og i flere medier har de gjort opmærksom på deres planer.

Kommunen er også bevidst om projektet og har med en besked i Jonas Hagen Højs e-boks gjort opmærksom på, at den ikke kan give tilladelse til indflytningen. Og selvom den 32-årige vestjyde medgiver, at det nok ville være nemmere at bo ulovligt i et tiny house uden at skabe sig al den opmærksomhed, så er det ifølge ham ikke det, der er pointen.

»Vi vil netop gerne have opmærksomhed. Der er rigtig mange, der drømmer om at bo på den her måde, men jeg vil skyde på, at to tredjedele af dem ikke gør det, fordi det er ulovligt, og fordi de ikke tør,« siger småhus-entusiasten, inden han med et smil forklarer, at udbrydergruppen selvfølgelig vil arbejde konstruktivt sammen med kommunen for at skaffe de nødvendige tilladelser efter flytningen.

Det er nemlig ikke kommunen, der er problemet. I stedet er det ifølge Jonas Hagen Høj byggereglement, planlovgivningen og de dertilhørende krav, der gør det svært at bygge bæredygtige tiny houses, der kan godkendes til beboelse.

Peger på Christiansborg

At Grobunds sag er trukket i langdrag, betyder ikke, at fællesskabet er et fy-ord i Syddjurs kommune. Tværtimod er »næsten alle 27 byrødder« fortalere for stedet, fortæller Kasper Kolstrup Møller (K), formand for Erhvervs- og planudvalget.

Fællesskabet er flere gange nævnt specifikt som nøgleaktør i kommunens strategi for bæredygtighed, og så har kommunen to medarbejdere ansat til at arbejde med Grobund. På trods af, at det er en »uhyggelig kompleks« sag, har man nemlig valgt »at prøve at muliggøre« projektet, fortæller afdelingsleder for Plan, Udvilking og Natur, Henrik Bernberg.

Snarere end politisk modstand har det været en uafklaret sag om en spildevandsledning på fællesskabets grund, dets planer om at installere et hjemmebygget vandrensningsanlæg og især bygningsreglementet, der har gjort, at Grobund har ventet på tilladelser i over fem år.

Ligesom Jonas Hagen Høj peger Kasper Kolstrup Møller på, at det nationale bygningsreglement gør, at kommunen ikke kan godkende ukonventionelle boliger såsom tiny houses, heller ikke selvom politikerne egentlig gerne ville:

»Vi vil gerne bygge mere grønt og bæredygtigt, men der er et landsdækkende bygningsreglement, som ikke giver tilladelse til det lige nu, og vi kan ikke give dispensation for det, for så er der en fare for, at vi får det hele kastet tilbage i hovedet igen af Boligministeriet,« siger Kasper Kolstrup Møller, der mener at problemstillingen skal løses på Christiansborg og før har prøvet at »råbe politikerne op.«

At ændre bygningsreglementet er dog ikke »sådan noget man lige gør«, forklarer formand for Boligudvalget, Henrik Møller (S). Og selvom formanden ikke vil forholde sig til den konkrete sag, så opfordrer han alligevel Syddjurs kommune til at rette henvendelse til boligudvalget

»Vi er jo ikke interesseret i, at bæredygtigt byggeri bliver blokeret eller umuliggjort. Så hvis der er noget, vi kan kigge på her, så vil vi jo rigtig gerne gøre det,« siger Henrik Møller.

Forståelse for ressourcebrug

Det lille hus på Syddjurs er langtfra det første tiny house, som Jonas Hagen Høj står bag. Siden 2017 har han været selvstændig med firmaet Småbyg, der yder vejledning og tilbyder kurser i at bygge tiny houses i hele landet – og snart også udlandet. Om lidt tager den 32-årige iværksætter til Ilulissat på Grønland for at hjælpe en kunde med at bygge det formentlig første lerpudsede tiny house på øen.

Og måske har det altid ligget i kortene, at tiny house-iværksætteren skulle ende med at arbejde med huse. Som 12-årig byggede Jonas Hagen Høj nemlig sit første hus med de rester af materialer, som faren, der var håndværker, tog med hjem til gården i Henne Strand. Siden blev han godt nok uddannet brandmand og læste også tre år på energiingeniøruddannelsen.

Men under studierne i Esbjerg fik Jonas Hagen Høj, der altid har været klimabevidst, øjnene op for, at klimakrisen ikke kun kunne løses politisk, men også måtte løses ved at ændre den måde, vi lever på. Og her spiller boligen – og dens størrelse – en central rolle:

»Tiny house handler om klima og miljø. Vores bolig er udgangspunktet for en stor del af vores klimaaftryk, og det er indlysende, at hvis vi kan bygge mindre, så bruger vi færre materialer, har mindre plads til ting og derfor også et mindre forbrug,« fortæller Jonas Hagen Høj og fremhæver samtidig, at tiny houses ofte er bygget i bæredygtige materialer.

Langskæggede hippier

Selvom Jonas Hagen Høj og de andre medlemmers planer om en ulovlig landsby har anarkistiske undertoner, så er det vigtigt for ham at understrege, at stedet ikke kommer til at være et slaraffenland for selvbyggere, og at det hverken må blive til »en campingplads« eller »en rodebutik«.

I sidste ende handler det nemlig ikke kun om at overbevise kommunen, men også lokalsamfundet, hvis projektet skal lykkes:

»Vi bruger rigtigt meget krudt på at blive vellidte i nabolaget. Når der kommer sådan en flok langskæggede hippier og vil ændre på det hele, og man har boet her hele sit liv, så bliver man jo nervøs. Men det her er noget, vi virkelig vil gøre en indsats for. Det er jo ikke, fordi vi er anti-samfundet, vi kan godt lide samfundet, vi vil bare gerne kunne bo i de huse, som vi godt kan lide,« siger han.

Og selvom Kasper Kolstrup Møller kan have forståelse for Jonas Hagen Høj og de andre aktivisters utålmodighed, så mener han stadig, at ulovligheder er »den forkerte vej at gå«:

»Jeg kan godt forstå, at de er frustrerede. Når man brænder for noget, som de gør derude, vil man jo gerne have det nu og her. Så skulle det helst have været i går. Men at man bare begynder at gribe til selvtægt. Det hører ingen steder hjemme. Så kan jeg godt vente. Lad mig sige det på den måde,« siger han.

Men vente, det vil aktivisterne fra Ebeltoft ikke.

Indtil videre regner Jonas Hagen Høj og de ca. 10 andre fra udbrydergruppen med at købe en grund i september, og går alt, som det skal, kommer den store flyttedag til at finde sted den 1. oktober.