Ugens aktie: Nordea på vej mod flot 2023-resultat, men udfordringer venter
Bankerne har nydt godt af rentestigningerne, og Nordea har været blandt de allerbedste til at udnytte situationen. Men nu bliver det mere kompliceret: Man skal håndtere, at renterne formentlig vil begynde at falde igen, og at nogle kunder i mellemtiden har fundet andre steder at parkere deres penge end på en bankkonto.
Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, var tydeligvis fuld af selvtillid, da han midt i juli fremlagde bankens regnskab for 1. halvår: Man går efter at blive den bedste bank i ikke bare Norden, men i hele Europa – og det vel at mærke set med investorøjne.
Det ligger i Nordeas dna at agere forsigtigt i markedet, og derfor vil storbanken alt andet lige være…

