Økonomer efter nye inflationstal: Nu har vi nået en rentetop

Prisstormen i Europa er aftaget til det laveste niveau i næsten to år - og det understreger, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sandsynligvis er i mål med at hæve renten, hvilket er godt nyt for de danske boligejere.

Således er budskabet fra økonomer, efter at nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i euroområdet dalede til 4,3 pct. i september målt på årsbasis, hvilket var lavere end ventet. Til sammenligning lød inflationen på 5,2 pct. måneden forinden.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, skriver i en kommentar, at det overraskende store fald i inflationen understøtter budskabet fra ECB om, at renten ikke hæves yderligere.

»Dagens lave inflationstal bør dermed også lægge et lille nedadgående pres på renterne herhjemme,« påpeger han.

Hos Sydbank mener cheføkonom Søren Kristensen, at den køligere inflation bør give anledning til smil i ECB, som vil se det som et tegn på, at det seneste års renteforhøjelser virker.

»Samtidig er det også en positiv nyhed for boligejerne, der kan glæde sig over en udvikling, som i dag trækker i retning af, at vi ikke skal have flere renteforhøjelser og måske endda på et tidspunkt også rentenedsættelser,« betoner han.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, bemærker i sin kommentar, at de danske boligejere har grund til at rette blikket mod den europæiske inflation, da den er afgørende for pengepolitikken og renterne i eurozonen og derfor også Danmark, som har en fastkurspolitik.

»Mange danske boligejere har mærket den høje inflation og kraftige rentestigninger i eurozonen. Især boligejere med variabel rente på lånet er direkte ramte,« skriver han og fortsætter:

»For lidt over et år siden havde de fleste en rente i negativt territorium, hvor den er i dag steget til tættere på 4 pct.«

Siden sommeren 2022 har ECB hævet sin ledende rente fra -0,5 pct. til 4 pct. for at tæmme den løbske inflation i Europa. Centralbanken har et mål om at få inflationen - og kerneinflationen, som ikke medregner udviklingen i energi- og fødevarepriser, ned på 2 pct.

Udfordringen er især stadig kerneinflationen, som er en vigtig indikator for den underliggende prisudvikling og i september lød på 4,5 pct. mod 5,3 pct. måneden forinden.

Søren Kristensen fra Sydbank slår fast, at det er vigtigt at huske på, at det underliggende inflationspres fortsat er for højt, og især yderligere lønstigninger i Europa kan puste til inflationen og blive et argument for flere rentestigninger.

»Derfor ser det ud til, at ECB skal holde renten høj længe endnu, og det kan bestemt ikke udelukkes, at man bliver nødsaget til at hæve den yderligere. Også selvom det kan sende europæisk økonomi lige lukt ned i en recession,« skriver han.

Hos Nykredit er chefstrateg Frederik Engholm dog overbevist om, at ECB er færdige med at sende renterne op.

»Samlet set, så er tendensen i inflationstallene - ikke mindst kombineret med et blødt vækstbillede – sandsynligvis tilstrækkeligt til at overbevise ECB om, at der ikke er behov for nye rentestigninger,« vurderer han.