Store udsving: Energikrisen får danskerne til at jagte billig el

Danskernes mulighed for at få fingrene i billig eller gratis el har aldrig været større.

Foreløbig har 2023 budt på 336 timer med negative markedspriser på el, viser tal fra Green Power Denmark (GPD) og interne Finans-opgørelser. Det er ny rekord og markant højere end det hidtidige rekordår 2020, der lød på 281 timer med minuspriser.

»Antallet af negative elpriser er steget i takt med, at vi har fået mere sol- og vindenergi i vores elsystem,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i GPD, om udviklingen.

At negative elpriser åbner for besparelser på elregningen, har bredt sig som ringe i vandet blandt private elkunder, der i stigende grad søger mod elprodukter med time- eller øjebliksafregning.

Det er meldingen fra nogle af landets største elselskaber.

»Der er sket et relativt stort skred over mod timepriser, og status her og nu er, at flere vælger timepriser,« siger Josefine Walter, funktionschef i Andel Energi, der er Danmarks største elselskab med knap 1,4 mio. elkunder.

Samtidig oplever Andel Energi, at omkring 330.000 af kunderne aktivt følger med i de skiftende elpriser via en særlig app, som energikæmpen har udviklet.

»Det er tydeligt, at flere og flere har fået øjnene op for, at fleksible elpriser er det billigste valg på den lange bane,« siger Josefine Walter.

Udviklingen går igen i energikæmpen Norlys Energi med omkring 650.000 elkunder.

I juli 2022 havde omkring 9 pct. af de private elkunder i Norlys Energi en aftale, hvor den afregnede elpris svingede i takt med udviklingen i markedsprisen hen over døgnet. I dag har 44 pct. af elkunderne valgt en aftale med timepriser.

»Der er sket en massiv bevægelse i vores kundebase på relativ kort tid mod fleksible elpriser,« siger Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi.

Ud over et produkt, hvor kundernes elpris følger timepriserne på elbørsen Nord Pool, tilbyder Norlys Energi også et kombiprodukt, hvor elprisen svinger time for time, men hvor der samtidig er indbygget et loft over elprisen.

I det hele taget er løsninger, hvor kundernes elpris svinger i takt med markedspriserne, kommet for at blive, spår eldirektøren.

»Elprodukter med fleksible elpriser er det, som driver vores salg. I dag vælger 80-90 pct. af kunderne fleksible priser,« siger Mads Brøgger.

Han forklarer situationen med et stigende antal elbiler på vejene, ligesom flere og flere husstande installerer varmepumper. Begge dele er regulære strømslugere, og det – kombineret med energikrisens opskruede elpriser – har skabt en helt anden bevidsthed hos danskerne, lyder det.

»Det er især elbiler og varmepumper, som gør den store forskel i budgettet, fordi de på årsbasis hver især bruger, hvad der svarer til en normal husstands elforbrug. Holder man øje med timepriserne og kan flytte forbruget til de billigste timer, er et elprodukt med fleksible elpriser klart den bedste løsning for husstande med elbiler og varmepumper,« siger Mads Brøgger.

Mens Andel Energi og Norlys Energi er i fuld gang med at rulle brug af timeafregning – også kaldet spotpriser - ud til kunderne, var energiselskabet OK hurtigt ude med flexafregnede elpriser som afløser for de traditionelle kvartalsafregnede produkter.

»Kvartalsafregnede produkter var svære at styre økonomisk. Både for os og kunderne. Derfor traf vi ret hurtigt under krisen en beslutning om kun at tilbyde flexafregning til nye privatkunder. Det er simpelt at kommunikere og er med til at skabe transparens i markedet,« mener kommerciel direktør Michael Lamberth.

Hvordan blev skiftet modtaget af kunderne?

»Vi har ikke mødt modstand hos privatkunder overhovedet. Nærmest tværtimod,« siger OK-direktøren og peger på, at de store prisudsving, som elmarkedet oplever selv på stille handelsdage, gemmer på gyldne muligheder for elkunder, der holder øje med priserne.

»Afstanden mellem laveste og højeste timepris gør, at det fortsat er værd at holde øje med elpriserne. Især fordi de nye vintertariffer nu er trådt i kraft,« siger Michael Lamberth.

Den sidste bemærkning henviser til, at landets 37 elnetselskaber, der står for driften af de lokale og regionale elnet, den 1. oktober skiftede til vinterpriser.

Mens elkunder betaler for den leverede el til elselskaber som Norlys Energi og Andel Energi, betaler elkunder en såkaldt nettarif pr. forbrugt kilowatt-time (kWh) til det lokale elnetselskab i bytte for, at der overhovedet er strøm i stikkontakterne.

I perioden april-september betales sommertariffer, mens der betales dyre vintertariffer i perioden oktober-marts, hvor elforbruget typisk er større end i de lyse sommertimer.

At vintertarifferne er værd at holde øje med for elkunderne, ses ved, at mens markedsprisen på el onsdag kl. 10 er 0,03 kr., er nettarifbetalingen til f.eks. elnetselskabet Radius ejet af Andel-koncernen i samme periode 0,46 kr. Onsdag kl. 18 stiger den rene elpris marginalt til 0,04 kr., men samtidig stiger nettariffen til 1,37 kr.

Onsdag byder på endnu en dag med negative elpriser. I alt byder dagen på fem timer, hvor elkunder som udgangspunkt får penge for at tænde på stikkontakten.

Oveni i den rene elpris kommer dog den statslige elafgift, tarifbetaling til både det lokale elnetselskab og statslige Energinet, abonnementer og moms. Det gør, at den endelige forbrugerpris selv i timerne med negative markedspriser løber op i 1,50-2,00 kr. pr. kWh afhængig af det lokale elnetselskabs nettariffer.