1,2 mio. pendlere: »Reglerne er fordelagtige for dem, der kører i elbiler. Ingen tvivl om det«

Salget af elbiler brager frem. Allerede nu kører der knap 180.000 elbiler rundt. Alligevel tager kørselsfradraget udgangspunkt i udgiften ved at holde en benzinbil kørende.

Det kan elbilejere kun glæde sig over.

»Reglerne er fordelagtige for dem, der kører i elbiler. Ingen tvivl om det,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i revisionshuset BDO.

Han understreger, at situationen både gælder i forhold til befordringsfradraget og udbetaling af kørepenge – såkaldt kørselsgodtgørelse – til ansatte, der bruger egen bil på jobbet.

Reglerne betyder, at elbilejere får samme kørselsfradrag som traditionelle bilejere, selv om det er markant billigere at holde en elbil kørende sammenlignet med en tilsvarende benzin- eller dieselmodel.

Skatterådet har fastsat normalfradraget i 2023 til 2,19 kr. pr. kilometer. I beregningen tager rådet afsæt i en ny benzinbil, der kører 19 kilometer på en liter benzin til en gennemsnitlig pris på 15,87 kr.

Til sammenligning vil tilbagelægningen af 19 kilometer i en elbil typisk bruge 3-4 kilowatt-timer (kWh), som i dag koster omkring 2,50 kr. – altså en direkte udgift på 7,50-10 kr.

»Som reglerne er i dag, har befordringsfradraget nogle indbyggede fordele for elbilejere. Det tror jeg, at Skatterådet udmærket er klar over. Omvendt er det næppe noget, der vil blive ændret på her og nu,« siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM.

De seneste tal fra Skatteministeriet viser, at landets knap 1,2 mio. pendlere i 2021 havde et samlet kørselsfradrag på 17,7 mia. kr.

I 2023-satserne udgør benzinregningen 43 pct. af den samlede udgift, mens vedligeholdelse af bilen – herunder påkrævet service med bl.a. olieskift – udgør 47 pct.

Efter et 2022, hvor galopperende benzinpriser tvang rådet til ekstraordinært at hæve satserne blot få måneder inde i året, har 2023 udviklet sig mere roligt. Derfor forudser Ilyas Dogru ingen paladsrevolution i 2024-satserne. Heller ikke for elbilejere.

»Men på sigt kan man måske godt forestille sig en overgangsperiode med differentierede satser for el- og benzinbiler, men der er vi alt for tidligt ude. Det vil kræve, at der kommer billige elbiler på markedet, så der er elbiler til alle typer købere,« siger Ilyas Dogru.

Henning Boye Hansen hælder til, at forskellige fradragssatser for traditionelle biler og elbiler har lange udsigter.

Med 1,2 mio. pendlere er der brug for firkantede regler, både når det gælder befordringsfradraget og virksomheders udbetaling af kørselsgodtgørelse, lyder det.

»Skatterådet vil strække sig meget langt for at gøre administrationen meget enkel, fordi reglerne berører så mange virksomheder og lønmodtagere. Det taler for at holde på en ensartet sats for alle pendlere. Derfor skal vi måske helt frem til 2030 eller længere, før man ændrer praksis,« siger BDO’s skatteekspert.

Til gengæld tror Henning Boye Hansen, at der over en bred kam er dækket op til en mindre stigning i 2024-satserne.

Ud over almindelige prisstigninger på alt fra reparationer til service og dæk vil benzinprisen også stige. Ikke mindst fordi benzinafgiften stiger 7,7 pct. fra årsskiftet.

»Jeg er helt overbevist om, at Skatterådet har fokus på den stigende benzinafgift,« siger Henning Boye Hansen.

Omvendt tror han ikke, at de seneste spilfægterier på Christiansborg om en stigning i dieselafgiften på 0,50 kr. som led i en kommende klimaaftale, vil sætte spor i 2024-satserne.

»Skatterådet tager afsæt i fakta, og til det hører næppe politiske forhåndsmeldinger,« siger Henning Boye Hansen.

Ifølge Skatteministeriets seneste tal løb pendlernes samlede kørselsfradrag i 2021 op i 17,7 mia. kr. Med en ligningsmæssig værdi på 25,6 pct. svarer det til en kontant besparelse på samlet 4,5 mia. kr. I gennemsnit svarer det til 3.900 kr. for den enkelte pendler.

Skatterådet mødes den 21. november for at fastsætte satserne for næste års befordringsfradrag og kørselsgodtgørelse.