Her er overblikket: Din privatøkonomi får et stort løft i 2024

2022 udviklede sig til et sort hul i tegnebogen og frygt for overtræk på kreditkortet. 2023 har været et langt bedre år. Inflationen er ved at falde, vi har fået mere i løn, og aktiekurserne har haft pil opad.

»Lønstigningerne opvejer dog ikke de seneste års markante prisstigninger, der betyder, at de fleste familiers købekraft fortsat halter efter 2021. Det gælder især for de familier, der er påvirket af de fortsat stigende renter,« fastslår Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom hos PFA.

Hun vurderer, at en typisk børnefamilie med et nyligt refinansieret afdragsfrit rentetilpasningslån har omkring 7.000 kr. mindre at gøre godt med i forhold til 2021.

2024 ser anderledes godt ud. Både lønmodtagere, pensionister og børn bliver tilgodeset. Camilla Schjølin Poulsen giver her et overblik over, hvordan privatøkonomien får et løft.

For alle

Servicefradraget forhøjes med 5.000 kr. fra 2024. Dermed er det muligt at få fradrag for en større del af udgifter til f.eks. rengøring, havearbejde og børnepasning. Har man udgifter for det fulde beløb på 11.900 kr., får man altså ca. 3.000 kr. tilbage i skat.

Topskattegrænsen stiger fra 568.900 kr. til 588.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Stigningen på 20.000 kr. giver en besparelse på 3.000 kr. årligt. En husstand, hvor begge betaler topskat, vil således få ca. 500 kr. mere til forbrug hver måned fra det nye år.

For dig med ejerbolig og gæld

De nye boligskatter træder i kraft ved årsskiftet. Nuværende boligejere slipper enten billigere ved overgangen eller beskyttes af den såkaldte skatterabat. Den sikrer, at de, der ejer boligen før 2024, ikke kommer til at betale mere i ejendomsværdiskat. Kun grundskylden kan stige en smule, så det er ret begrænset, hvad det betyder for pengepungen i 2024. Den vigtigste påvirkning er, at grundskylden fremover trækkes over skatten.

Det betyder, at alle boligejere får mindre udbetalt månedligt fra den 1. januar. Til gengæld slipper man for den sædvanlige opkrævning af udgiften og kan sænke den månedlige overførsel til budgetkontoen.

Er man ramt af de stigende renter, er det klogt at få tilrettet forskudsopgørelsen for 2024 med det samme. Skat betaler omkring 30 pct. af renteudgiften, så det højere fradrag betyder, at man får mere udbetalt hver måned, og det kan være en stor hjælp til de øgede udgifter. Med renter omkring 5 pct. er det også værd at overveje, om man har penge til at nedbringe noget af gælden.

For dig med opsparing

Den positive side af rentestigningerne er, at det nu er muligt at opnå en pæn indlånsrente, hvis man kigger sig omkring og er parat til at binde pengene lidt frem i tid. Dertil kommer, at det igen er blevet attraktivt at investere i obligationer.

»Så måske skal hele investeringsporteføljen have et kærligt eftersyn,« som PFA’s privatøkonom udtrykker det.

Fra 2024 må der indskydes endnu mere på den attraktive aktiesparekonto, hvor man har gavn af en lav skat på det årlige afkast. Loftet stiger med hele 29.300 kr. fra 106.600 kr. til 135.900 kr.

For dig, der sparer op til pension

Snart bliver det endnu mere attraktivt at indbetale på aldersopsparing – det kan også ske via arbejdsgiverpensionen. Til februar forventes en ny lov vedtaget, som med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar fjerner den uheldige virkning, at indbetalingen kan påvirke sociale ydelser i husstanden.

For dig med børn

Børn og unges personfradrag sættes ca. 10.000 kr. op til samme niveau som voksnes. Det betyder, at de unge skattefrit må have endnu højere indtægt. Det gør det mere attraktivt at have fritidsjob og afkast fra investeringer, som kan modregnes i personfradraget.

For dig, der arbejder

Reglerne for, hvornår ens pension tidligst må starte udbetaling, er komplekse og betyder, at mange har pensionsordninger, som må udbetales på vidt forskellige tidspunkter. En netop vedtaget lov sikrer nu klarere regler, som kan betyde, at noget må udbetales tidligere end før og gøre det mere attraktivt at oprette en ekstra pension. Samlet set kan reglerne gøre det nemmere at finansiere en fleksibel tilbagetrækning, inden man fuldt ud går på pension.

2024 byder på offentlige overenskomstforhandlinger, og da de privatansatte sidste år fik forhandlet pæne lønstigninger til både 2023 og 2024, vil reguleringsordningen nu sikre, at det også kommer til at smitte positivt af på de offentligt ansatte.

Oven i de offentlige overenskomster vil særlige grupper som pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente kunne se frem til et konkret lønløft på samlet set 3 mia. efter skat og tilbageløb. De første af pengene udløses allerede i 2024, og løftet vil være fuldt indfaset i 2026.

For dig på pension

Folkepensionen får et rekordhøjt løft med 3,5 pct. Reguleringen af overførselsindkomster kommer altid forsinket, og i 2024 måles op imod udviklingen i privatansattes løn i 2022. Stigningen er et lille plaster på såret i forhold til det tab af købekraft, som inflation og prisstigninger har udløst. Samlet set kan det betyde op til 6.060 kr. årligt før skat for en enlig folkepensionist.

Også ATP-udbetalingen får et løft for landets 1,1 mio. pensionister og stiger med 3 pct. i det kommende år.

Nye regler betyder, at arbejdsindkomst ikke længere påvirker folkepensionen. Det betyder, at mange danskere, som i 2023 arbejdede samtidig med folkepensionen, uretmæssigt blev modregnet, og de penge får de tilbage i sommeren 2024.

Får man udbetaling fra en pension i markedsrente, forventes udbetalingerne i 2024 at ligge stabilt og inden for de årlige udsving, som er helt normale.