520 mio. kr. til udvalgte pendlere: Regeringen jagter et Danmark i geografisk balance

Der er ekstra millioner på vej til 196.000 pendlere i 25 yderkommuner rundtom i landet.

I et nyt lovforslag, som blev præsenteret lige før jul, løfter SVM-regeringen for første gang sløret for, hvordan man vil udmønte aftalen i finansloven for 2024 om at give et »forhøjet befordringsfradrag til danskere i yderkommuner, der pendler til og fra arbejde«.

I kroner og øre lægger lovforslaget, der på forhånd har flertal, op til, at pendlere i de 25 yderkommuner og indbyggere på Bågø, Egholm Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø i 2024 får en stigning i det normale befordringsfradrag på knap 11 pct.

»Det svarer til en forhøjelse af den høje kilometersats med knap 24 øre fra 2,23 kr. til ca. 2,47 kr.,« påpeger revisionshuset BDO i en gennemgang af det nye pendlerfradrag.

De 25 yderkommuner er: Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa, hvor pendlere i forvejen er sikret fuldt fradrag, også for de kilometer, der dagligt er ud over den normale grænse på 120 kilometer.

Samlet venter SVM-regeringen, at forhøjelsen årligt vil sikre de berørte pendlere ekstra 130 mio. kr.

Umiddelbart er det mange penge, men for den enkelte er gevinsten begrænset, viser beregninger fra BDO.

En pendler, som 210 dage om året pendler i alt 140 kilometer fra Hirtshals og Aalborg, vil få ekstra 5.840 kr. i kørselsfradrag. Skatteværdien – det kontante udbytte af fradraget – er imidlertid blot på 1.518 kr. svarende til ekstra 127 kr. om måneden.

På samme vis vil danskere, der dagligt pendler fra Vordingborg til København, årligt få ekstra 2.304 kr. mellem hænderne som følge af det nye befordringsfradrag. Det svarer til 192 kr. hver måned.

Ifølge lovforslaget skal det forhøjede fradrag »styrke mobiliteten i yderkommunerne og på visse småøer og derved sikre et sammenhængende Danmark i geografisk balance«.

Men det opnår man ikke ved at sende ekstra 1.500-2.500 kr. efter udvalgte pendlere, lyder kritikken.

»Det er næppe den her type lovgivning, der får folk til at bosætte sig i yderområderne,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO.

Den erfarne skatteekspert peger samtidig på bagsiden af medaljen: At virksomheder i yderområderne også har svært ved at lokke medarbejdere til, og nu belønner regeringen så lokale for at søge arbejde væk fra yderområderne.

»Hvis man vil belønne pendlere, der kører langt, bør man vel belønne alle, som kører langt, uanset hvor de bor,« siger Henning Boye Hansen.

Mens det nye lovforslag, som står til at få virkning for hele 2024, omfatter 196.000 pendlere i 25 yderkommuner, viser tal fra Skatteministeriet, at knap 1,2 mio. danskere dagligt pendler til og fra arbejde.

Da daværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, i august første gang præsenterede idéen om et ekstra kørselsfradrag, var meldingen, at pengene skulle øremærkes til pendlere med »langt til arbejde«.

I sin endelige form er det ekstra fradrag endt med at gælde for al daglig kørsel ud over 24 kilometer, og det er der en god grund til, lyder det.

»Det gør det nemt at arbejde med det ekstra fradrag. Så den konstruktion er givetvis af rent tekniske årsager,« mener Henning Boye Hansen.

I finanslovsaftalen for 2024, som har opbakning fra hele Folketinget med undtagelse af Enhedslisten, er det aftalt, at det forhøjede fradrag vil gælde for perioden 2024-2027.

Samlet har de 196.000 pendlere i landets 25 yderkommuner udsigt til en ekstra håndsrækning på i alt 520 mio. kr., svarende til gennemsnitlig 2.653 kr. for den enkelte.